Ølstykke
Kort efter klokken 08.30 onsdag indløb der anmeldelser om, at en ukendt gerningsperson i løbet af natten havde stjålet handicapskilte fra to personbiler, som holdt parkeret på Bryggertorvet. Indstigningen i køretøjerne var sket ved rudeknusning. Den ene personbil havde holdt på stedet mellem tirsdag klokken 18.00 og onsdag klokken 07.00, mens den anden havde holdt der onsdag mellem klokken 00.05 og 06.00.
Klokken 11.16 indløb der endnu en anmeldelse om, at et handicapskilt var blevet stjålet fra en bil, som holdt parkeret på stedet mellem tirsdag kokken 20.15 og onsdag klokken 09.30.