Handlingslammet EU svigter igen

Danmark står tæt på alene med de indgribende tiltag, Mette Frederiksen offentliggjorde onsdag aften. Europa, som Sundhedsstyrelsen vurderer som nyt epicenter for coronavirussen, fremstår famlende. Det skriver Berlingske.

Selv om Europa er blevet et nyt epicenter for coronaepidemien, fremstår EU fragmenteret og famlende i sin bekæmpelse af coronavirussen. Danmark står tæt på alene med de indgribende tiltag.

Europa-Kommissionen har især de seneste uger ihærdigt forsøgt at efterlade det indtryk, at man arbejder i døgndrift for at hjælpe medlemslandene i kampen mod virussen, men – som det bemærkes hos Politico – kommissionsformand Ursula von der Leyen lod i sidste uge udelukkende til at være optaget af migrationskrisen ved den græske grænse, alt imens virussen eksploderede i Norditalien.

Giovanni Rezza, direktør for et institut for smittesygdomme i Italien, sagde i et radiointerview onsdag morgen: “Hvis Europa eksisterer, må det manifestere sig selv“.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)