Det kan være en udfordring at komme tilbage til skole efter sommerferien. Især for børn, der i forvejen har det svært, måske mistrives eller har en psykiatrisk diagnose. Rutiner, struktur, aftaler og forberedelse kan være en stor hjælp. Senior børnefaglig medarbejder i Psykiatrifonden Tina Mastrup giver gode råd til, hvordan det kan gribes an.
Skift kræver noget af alle – både voksne og børn. Det gælder også, når vi skal tilbage til hverdagen efter en ferie. Og det kan være særligt udfordrende for børn, der i forvejen har det svært og måske mistrives eller har en psykiatrisk diagnose. Derfor er det en god ide at forberede sig sammen på at vende tilbage til hverdagen. Senior børnefaglig medarbejder Tina Mastrup har arbejdet med børn og børnegrupper i Psykiatrifonden i ti år og siger, at det blandt andet handler om rutiner, aftaler og ikke mindst om at forberede skolestarten sammen med barnet.
Genindfør rutiner og strukturer i god tid
Selvom det er dejligt at nyde sommerferien helt til det sidste, kan det være en god idé at genindføre en hverdagsstruktur for barnet i dagene eller ugen op til skolestart.
”Det kan fx være at genindføre aftensmåltidet ved bordet, en fast sengetid eller regler for skærmtider. På den måde markerer du over for dit barn, at ferieperioden er ved at slutte”, siger Tina Mastrup.
Forbered dit barn
Inden skolestart kan du begynde at forberede dit barn på at skulle i skole igen. Det kan du gøre på flere måder: Måske skal I besøge skolegården, tale om barnets nye skema eller lave aftaler for, hvordan den nye hverdag ser ud. Hvis dit barn har svært ved at overskue den nye hverdag, kan I sammen lave et skema, der også viser, hvordan timerne før og efter skole ser ud.
”Sørg for, at barnet ikke har en masse andre aftaler ud over skole eller institution, og hvis det er muligt, så begynd med nogle dage, som ikke er alt for lange”, siger Tina Mastrup.
Tal med dit barn
Læg mærke til, hvordan dit barn har det, og vær opmærksom på ændringer.
”De første tegn på mistrivsel kan være humørændringer, at venskaber hører op, eller at barnet ændrer sine mønstre i forhold til venner, måske får svært ved at sove, ondt i maven eller hovedet. Tal med dit barn, om det selv har lagt mærke til noget”, siger Tina Mastrup.
Strategier og aftaler
Hvis barnet har det svært i forvejen, måske mistrives eller har en psykiatrisk diagnose, så er det vigtigt at tale med barnet om, hvordan det kan lægge en strategi for at komme igennem de situationer, der kan være svære.
”Tal med barnet om strategier som fx at få hjælp fra en voksen, at sige stop, lave aftaler om pauser, time out eller andet, der kan hjælpe”, foreslår Tina Mastrup.
Del med skolen
Hvis der er sket en udvikling i løbet af ferien, som kan være vigtig for skolen at kende til, så del det med skolen.
”Måske er det sket en god udvikling, eller måske har ferietiden været svær og har budt på dårlige oplevelser og konflikter. Det kan være en rigtig god ide at tale med skolen, for det hjælper lærere og pædagoger til at støtte dit barn på den mest relevante måde”, siger Tina Mastrup.
Det er særligt vigtigt, hvis barnet får nye lærere eller på anden måde har et skift i hverdagslivet.
”Det kan være rigtig godt at inddrage lærerne, fx hvis barnet er bekymret for skolestart. Nogle børn har brug for hjælp og støtte til at komme ind i fællesskaberne i klassen og finde deres vej ind i børnegruppen”, siger hun.
Husk, at de bliver trætte
Uanset hvordan dit barn reagerer, kan det være en god idé at forberede sig på overgangen mellem ferie og hverdag, mener Tina Mastrup.
”Det er naturligt, at børn lige skal vænne sig til skiftet fra ferie til hverdag. Det gælder jo også for mange voksne – det tager lidt tid at vænne sig til hverdagsrutinerne og komme op i gear. Så lad rutinerne vende stille og roligt tilbage i slutningen af ferien, forbered børnene – og husk, at de bliver trætte”, siger hun.