December og januar er højsæson for solhungrende danskere, som gerne rejser langt for at finde sol og varme. Asien og især Thailand er en populær destination, men infektionssygdomme som fx turistmave og myggebårne sygdomme kan ødelægge ferien.
Ifølge SOS International, er turistmave den hyppigste sygdom på ferien, også i Thailand. Men i takt med, at vi rejser mere, og i højere grad tager på aktive ferier med fx trekking i rismarkerne, øges også risikoen for tropesygdomme som malaria, dengue-feber, zika virus og japansk hjernebetændelse. Blot et enkelt stik af en inficeret myg er nok, men ingen ved helt præcist hvor mange danskere som årligt smittes, for der er ikke pligt til at anmelde den slags sygdomme i Danmark.
WHO anslår, at mindst 68.000 personer årligt smittes med Japansk hjernebetændelse – en af de alvorligste tropesygdomme. Ifølge Statens Seruminstitut dør omkring 30 % af de voksne der bliver smittet, og op mod 50% af de overlevende får varige neurologiske skader.
WHO har klassificeret 24 lande i Sydøstasien som endemiske, dvs. at der til stadighed forekommer tilfælde, og mange af landene, fx Thailand, har derfor et nationalt børnevaccinationsprogram, hvor vacciner mod myggeoverførte sygdomme som japansk hjernebetændelse indgår. Risikoen for at blive smittet som turist vurderes dog fortsat som begrænset, og varierer med årstiden, rejsens længde samt opholdssted.
Tropesygdomme kan blive mere udbredte
Denguefeber og japansk hjernebetændelse overføres via myg der stikker både om dagen og om natten, hvor andre tropesygdomme som malaria overføres med myg der stikker om natten, i de tidlige morgentimer eller sidst på dagen. Det er muligt at blive vaccineret mod japansk hjernebetændelse, mens fx dengufeber og zika-virus kræver at man beskytter sig mod myggene, så man helt undgår at blive stukket.
Klimaændringer med varmere og fugtigere vejr, skaber gode betingelser for mange af de myg og andre insekter som overfører tropesygdomme, og derfor skal vi indstille os på, at de bliver mere udbredte. Chikunguya-feber er fx i stigning i byområderne, mens japansk hjernebetændelse især breder sig på landet samt i byernes slumområder.
Gode råd til myggebårne sygdomme
Tjek anbefalingerne på ssi.dk og i god tid inden din ferie, bør du konsultere egen læge eller et vaccinationscenter. Her kan du få rådgivning om vacciner samt forholdsreger i de lande, du planlægger at besøge. Sørg for at bruge myggenet når du sover og brug myggespray regelmæssigt i løbet af dagen.
FAKTA om japansk hjernebetændelse
Japansk encephalitis (hjernebetændelse) findes kun i Asien, især i Indien, Sydøstasien og Kina.
I Thailand og Vietnam er sygdommen ca. 5 gange hyppigere i de regnfulde måneder fra maj til oktober, i forhold til resten af året.
Symptomer – Ca. 1 ud af 100 smittede personer udvikler symptomer. Symptomer på Japansk hjernebetændelse er feber, hovedpine samt andre symptomer fra centralnervesystemet som kvalme, opkastninger, påvirket bevidsthed og evt. kramper.
Infektionen kan give en livstruende hjernebetændelse. Ca. 30 % af voksne med symptomer vil dø af sygdommen, og op til 50 % af de overlevende har varige neurologiske mén.
Smitteveje – Infektionen kan overføres med forskellige arter af myg, hvoraf nogle også stikker om dagen.
Virus findes normalt hos bl.a. grise og enkelte fuglearter og overføres fra disse via myg til mennesker. Myggen, der overfører virus, findes især i landområder, men kan også forekomme i storbyernes slumområder.
Forebyggelse – Japansk hjernebetændelse kan forebygges ved at undgå at blive stukket af myg, dvs. ved regelmæssig anvendelse af myggeafvisende midler, også i dagtiden. Man kan også nedsætte risikoen for myggestik ved at sprøjte boligen med et insektmiddel og ved at anvende myggenet.
Vaccination – Anbefales ved ophold af mere end 4 ugers varighed i områder, hvor sygdommen forekommer. Vaccination anbefales også ved kortere ture såfremt rejsen indebærer øget risiko for myggestik, fx hvis man tager på trekkingture. Under epidemier anbefales også vaccination ved kortere rejser. Vaccinen gives første gang to gange (dag nul og 28, men kortere interval kan anvendes hvis nødvendigt), og holder 1 år hvorefter man kan revaccinere (booste). Beskyttelsen holder ca. 5 år efter hvert boost.