Har du set 73-årige Olee Rothaus Førster?

Østjyllands Politi beder nu befolkningen om hjælp til at finde 73-årige Olee Rothaus Førster fra Aarhus, der ikke er set siden tirsdag den 16. februar.

Tirsdag den 16. februar ved 20-tiden forlod 73-årige Olee Rothaus Førster sit plejehjem i Carl Blochs Gade i Aarhus, og siden har ingen set ham. Østjyllands Politi beder nu borgerne om at hjælpe med at kigge efter ham.

 

Olee Rothaus Førster

Olee Rothaus Førster beskrives som:

  • 73 år gammel
  • Ca. 190 cm høj
  • Almindelig af bygning
  • Går foroverbøjet og med korte og trippende skridt
  • Har langt lyst/gulligt hår og langt hvidt/gråt skæg.
  • Er formentlig iført en sort strikhue og en lang sort læderjakke

Politiet formoder, at han befinder sig i Aarhus-området, hvor han før har taget ophold på bænke i byen. Han kan også være søgt mod Augustenborggade, hvor han har nogle bekendte.

Hvis man ser Olee Rothaus Førster, eller har en ide om, hvor han kan befinde sig, så kan man kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.