Har EU viljen til at værne om Europas sikkerhed?

Krigen i Ukraine har synliggjort, hvor afhængig EU er af USA, når det gælder Europas sikkerhed.

USA har hidtil bidraget til krigen med ca. 52 mia. euro mod ca. 29 mia. euro fra EU-landene. Når det gælder selve våbenleverancerne, er det amerikanske forspring endnu mere markant.

USA er således den største bidragyder til Ukraine og betaler langt mere end europæerne målt på alle parametre – tre gange så meget som europæerne, ifølge de seneste tal fra Economist.

Den geopolitiske virkelighed er imidlertid, at USA betragter krigen i Ukraine som en parentes, der skal overstås hurtigst muligt, så landet kan fokusere på den virkelige udfordring, dvs. Kina.

USA betragter nemlig Ruslands invasion af Ukraine som et regionalt problem, mens Kina er en nation, der udfordrer USA globalt. I USA’s sikkerhedspolitiske strategi kommer Rusland og de øvrige slyngellande, Nordkorea og Iran, derfor ind på en delt andenplads.

Siden Ruslands invasion af Ukraine har USA støttet Ukraine massivt både økonomisk og militært. Men hvis det amerikanske midtvejsvalg ender med en republikansk sejr, er der stor sandsynlighed for, at USA’s opbakning til Ukraine bliver svækket. Set med Republikanernes briller er Ukraine-krigen nemlig Europas problem, da det finder sted på Europas dørtrin.

Republikanernes leder i Repræsentanternes Hus, Kevin McCarthy, har i et interview sagt, at hvis amerikanerne ”kommer til at sidde i en recession, vil de ikke skrive en blankocheck til Ukraine”. Men også Biden presser Ukraine til at være mere imødekommende, når det gælder eventuelle fredsforhandlinger med Rusland.

Amerikanernes opbakning bag USA’s støtte til Ukraine har taget et dyk siden marts 2022. Opbakningen er især faldet blandt de republikanske vælgere. Andelen af vælgere, som mener, at Bidens støtte til Ukraine er alt for stor, er steget fra 6 pct. i marts 2022 til 30 pct. i november 2022.

Mens amerikanernes opbakning til krigen i Ukraine således er faldende, opstår der flere og flere sprækker i den europæiske front. Frankrig, Tyskland og Italien har svigtet på en opsigtsvækkende måde. I de tre lande advokerer stærke kræfter for, at EU skal holde igen med at sende bestemte våbentyper til Ukraine.

Ukraine skal derfor være glad for, at lande som USA, Storbritannien og Polen er villige til at yde såvel militær som økonomisk støtte. For hvis det blot havde været op til Frankrig, Tyskland og Italien at levere varen, var Ukraine formentlig igen en del af Rusland.

Rusland bruger atomtrusler og energikrisen til at skræmme europæerne til at opgive støtten til Ukraine. Krigstrætheden sætter ind. Rusland spiller på, at europæerne bliver trætte. Det store spørgsmål er derfor, om EU er klar til de lange, seje træk over de kommende måneder og år, når krigen i Ukraine måske ikke længere er forsidestof.

Frankrigs og Tysklands eftergivenhed er en klar strategisk fejl i forhold til Europas egen sikkerhed. For der er ingen tvivl om, at den militære og økonomiske støtte til Ukraine er en fornuftig investering i Europas egen sikkerhed.

Bundlinjen er, at Ukraine-krigen ikke er USA’s problem. Hvis Europa vil bevare suveræniteten og sine liberale demokratier, må EU selv klare den russiske udfordring og ovenikøbet have overskud til at støtte amerikanerne i Stillehavsregionen.

Det store spørgsmål er derfor, hvor længe sammenholdet i EU vil holde, og om EU har viljen til at gøre langt mere for at hjælpe Ukraine, som får mere hjælp fra USA end fra alle EU-landene tilsammen. Løfter EU ikke opgaven med at aflaste USA, vil USA efter al sandsynlighed drosle sit engagement i forhold til Ukraine ned.

André Rossmann