HASLEV: 15-årig pige sigtet for drabsforsøg

En 15-årige pige fra Haslev fremstilles onsdag i retten i Næstved. Hun blev anholdt tirsdag klokken 17.27 og er sigtet for forsøg på manddrab.

Politiet blev tirsdag klokken 16.37 kaldt til Torvet i Haslev, hvor en 20-årig mand fra Fuglebjerg var blevet stukket ned med en kniv. Den 15-årige stak efterfølgende af fra stedet på en knallert sammen med en anden 15-årig fyr fra Haslev.

På baggrund af vidneforklaringer fandt politiet frem til de to 15-årige, der blev anholdt på Enighedsvej. De blev taget med til politistationen i Næstved, hvor de blev afhørt, og den 15-årige fyr blev løsladt igen klokken 2.11.

Den 15-årige pige er også sigtet for overtrædelse af knivloven og lov om euforiserende stoffer, for politiet fandt 0,63 gram hash, som hun havde på sig ved anholdelsen.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)