Site icon 24NYT

Havde springkniv – blev afvist ved grænsen

GEDSER: 

Politiets udlændingekontrolafdeling tjekkede mandag formiddag de rejsende, som ankom med færgen fra Rostock til Gedser. En udenlandsk bil med tre mænd blev standset, og det viste sig, at en 45-årig mand havde en springkniv med sig.

Han blev sigtet for overtrædelse af knivloven og fik en bøde på 3.000 kroner for overtrædelsen. Ingen af de tre medbragte i øvrigt en aktuel COVID-19-test, og de blev derfor afvist og sendt med den næste færge retur til Tyskland.

Exit mobile version