Minister betyder oprindeligt på latin ”tjener” eller ”undergiven”. Denne grundbetydning af ordet er det vigtig at holde sig for øje, for selvom en minister er en del af regeringen og dermed landets øverste ledelse, så hviler ministres magt i et demokrati på befolkningens vilje og landets love. Ministre er sat i verden for at tjene land og folk og som sådan er den oprindelige latinske betydning af ordet ganske dækkende.
Det gælder ikke mindst den øverste minister, statsministeren, for hvem der gælder et særligt og endnu mere vidtrækkende ansvar og ditto forpligtelser, end der gør for de enkelte ressortministre. Statsministeren har en særlig status og en række særlige forpligtelser, som rækker langt ud over regeringsperioden. Disse forpligtelser kaldes også decorum og betyder, at man skal vise sig den agtelse og tillid værdig, som hvervet kræver. Og reglerne for decorum for statsministre gælder som udgangspunkt i resten af deres liv.
Det har indtil videre ikke voldt de helt store problemer, for de fleste danske statsministre ser gudskelov med stor respekt på statsministerposten også efter de er fratrådt.
Men ikke Helle Thorning-Schmidt. Hun lader sig tydeligvis ikke tynge af reglerne for decorum, men føler sig fri til at bruge sit tidligere hverv til egen vinding, og det skal forstås helt bogstaveligt: jo større personlig vinding – jo mere får køber lov at lukrere på det faktum, at hun i en periode var Danmarks statsminister.
Det er i hvert fald meget svært at anskue det anderledes, når man betragter hendes seneste meritter: hun har solgt sig selv og sin status som tidligere statsminister til Mark Zuckerberg og Facebooks tilsynsråd for et anseeligt millionhonorar. Der er i sig selv intet til hinder for, at en tidligere statsminister skaffer sig et velbetalt job, men når dette job har til formål at fungere som et legitimerende figenblad for en tech-gigants statslignende magt over ytringsfriheden, så er grænsen for længst overskredet.
Det er pinligt for HTS selv – og skadeligt for Danmark. Pinligt for HTS, fordi hun med sin fuldtonede opbakning til fortsat at censurere en tidligere kollega, præsident Trump, på baggrund af synsninger og udokumenterede påstande, både demonstrerer sine manglende forudsætninger og, må man formode, nærmest totale uvidenhed om ytringsfrihed og demokrati. Og endnu mere pinligt, at hun er så åbenlyst ligeglad med de signaler, hun sender.
Det er skadeligt for Danmark, fordi HTS jo alene har fået jobbet hos Zuckerberg i kraft af sin tidligere status som Danmarks statsminister (og som nævnt tydeligvis ikke fordi hun ved noget om ytringsfrihed). Med sin følgagtige og ukritiske blåstempling af Facebooks ofte vilkårlige og altid politisk motiverede censur, kaster hun smuds på de demokratiske byggesten hun som statsminister var sat i verden for at stå som garant for. Det sender et kraftigt signal om, at ikke bare hendes arbejdskraft, men også hendes moral og demokratiske sindelag kan købes for penge og at de kerneværdier, der er bærende for vores demokrati, ikke betyder særlig meget for hende.
Det falder tilbage på Danmark som et af verdens fremmeste demokratier, at en tidligere statsminister ikke tager sin status og sit tidligere hverv som landets leder mere alvorligt end var der tale om et hvilket som helst direktørjob i en større koncern. Det er det så langt fra, og det varsler ilde for fremtiden, hvis HTS´ ageren og indifferente holdning til statsministerposten skal danne præcedens for kommende statsministre. Hvis vi som borgere ikke kan regne med, at vores ledere dybfølt og fuldtonet kan og vil forsvare ytringsfriheden og demokratiet også når de ikke længere sidder i Statsministeriet, bliver det mere end svært at fastholde det.