Hemmelige retsprocesser i det illiberale Danmark?

Professor emerita i retsvidenskab Eva Smith retter i Berlingske bredside mod justitsminister Peter Hummelgaard: Det er dig, der står for sagen imod Lars Findsen, og Rigsadvokaten er i denne sag ”gummistemplet”.

”Du kender naturligvis Grundloven og ved, at den altovervejende regel for straffesager er, at de foregår for åbne døre. Lukkede døre, hvor såvel domsforhandling som domsafsigelse foregår i hemmelighed, er noget, der foregår i Belarus og lignende lande, som vi som demokratisk land normalt fordømmer i stærke vendinger.

Både den tiltalte og hans forsvarere har – ligesom de tiltalte i totalitære stater – hele tiden bedt om, at dørene blev åbnet. Anklagemyndigheden har imidlertid ladet forstå, at man tænker sig, at retssagen mod Findsen skal foregå for lukkede døre. Hvordan det nærmere skal gå for sig, ved vi ikke. Retsplejeloven indeholder jo ikke hjemmel til hemmelig domsafsigelse – hvilket ikke er så mærkeligt, da retsplejeloven er tilpasset en demokratisk stat med åbenhed i retsplejen.

Jeg beder dig åbne dørene, fordi du er justitsminister i en demokratisk retsstat, og befolkningen forventer, at du følger Grundlovens ord om offentlighed i videst muligt omfang Hemmelige retsprocesser i politisk betændte sager foregår i totalitære stater, vi helst ikke vil sammenlignes med”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)