Her er de største fejl du kan begå med brandalarmer

brand
Her er de største fejl du kan begå med brandalarmer.
Vintermånederne er højtid for brande i hjemmet. Det får salget af brandalarmer til at slå rekord år for år. Men brugen af de små højlydte livreddere er forbundet med mange faldgruber, fortæller ekspert i brandalarmer.

Vinterens mange stearinlys og indendørs dekorationer spreder hygge og skaber den rigtige stemning. Men de sætter også et tydeligt aftryk på brandstatistikkerne. December, januar og februar er de måneder med flest registrerede brande i hjemmet, og tallet er markant højere, hvis uheld uden brandvæsenets indblanding tælles med.

De mange skræmmende oplevelser med ild, får antallet af brandalarmer til at eksplodere, fortæller Martin Varberg Lüchtemeier, der er produktchef for brand- og indbrudsalarmer hos XL-BYG.

Artiklen fortsætter under videoen…

– Generelt køber folk flere brandalarmer år for år. Siden 2015 er det samlede salg af brandalarmer vokset med cirka 30 procent. Og det er særligt i de mørke måneder, at efterspørgslen er stor. I løbet af november og december sælger vi næsten fire gange så mange alarmer som i årets øvrige måneder, siger Martin Varberg Lüchtemeier.

Hver fjerde bolig mangler brandalarm

Ifølge Ib Bertelsen, der er direktør for kunder i virksomheden Dansk Brand- og Sikringsinstitut, der er specialister i brand og blandt andet rådgiver og arrangerer kurser i brandsikkerhed, mangler cirka hver fjerde bolig stadig en brandalarm, hvilket er alt for mange.

– Vi må og skal op på 100 procent! Brandalarmer er den billigste livsforsikring, man kan købe og det bedste forsvar mod brandulykker. Statistikkerne viser hvert eneste år dødsfald, som kunne være undgået, havde ejendommen haft en brandalarm. Samtidig er der sket en rivende udvikling i teknologien, så hvis man har 20 år gamle alarmer hængende, er det en god ide at skifte dem ud til nogle nye og effektive, forklarer Ib Bertelsen.

Her får du Martin Varberg Lüchtemeiers bedste råd om korrekt brug af brandalarmer:

Placeringen af brandalarmer kan være afgørende for, om ejendommens beboere når at komme ud i tide. Monter brandalarmer i loftet ved alle soveværelser i ejendommen, så du er sikker på at høre dem om natten. Der skal ikke være mere end 10 meter mellem hver alarm, og de skal hænge mindst én meter væk fra vinduer, udluftningsventiler og døre, da vinden risikerer at blæse røgen væk, så alarmen ikke sættes i gang. Har ejendommen loft til kip eller en hems, skal alarmen placeres øverst oppe, da røgen stiger opad. Husk at tjekke alarmerne en gang om måneden.

Bor du på flere etager, kan det være en god ide at erhverve sig brandalarmer, der kan kobles sammen i et netværk – enten med kabler eller trådløst. På den måde går alle alarmer på én gang, hvis du sover på førstesalen, mens en brand udvikler sig i kælderen. Og for de hørehæmmede, er det muligt at få alarmer med stroboskoplys, så alle opdager faren og reagerer i tide.

I nybyggede boliger er det lovpligtigt med mindst én brandalarm, der er tilsluttet ejendommens elnetværk, så man stadig er sikret, hvis batterierne løber tør. Hvad mange ikke ved er, at det samme gælder, hvis man laver en større ombygning af hjemmet, som kræver en byggetilladelse. Kontroller derfor, om du måske bryder loven ved ikke at have en fast tilsluttet brandalarm.

Tjek din forsikringspolice grundigt igennem, for det kan nemlig være et krav fra forsikringsselskabernes side, at du har mindst én brandalarm tilkoblet elnetværket – altså præcis samme krav, som der er til nye bygninger. Skulle det værste ske og ejendommen brænder ned, ville det være en ubærlig situation, hvis ikke forsikringen dækker.

Brandalarmer er mange ting, og ordet anvendes som en fællesbetegnelse for flere typer af alarmer, der alle sporer brandudvikling. Reelle røgalarmer er de mest almindelige og reagerer på partikler i luften som røg, damp, stegeos, støv og små insekter. Temperaturalarmer reagerer på varme, der overstiger 58 grader, og er derfor gode i køkkenet, hvor madosen ofte igangsætter en røgalarm. CO-alarmer reagerer på den CO-gas – eller kulilte – der dannes ved en ufuldstændig forbrænding af træ, benzin, diesel eller paraffin.

Kommentarer