Hjælp politiet: Fire maskerede personer flygtet efter overfald – 20 -årig svært tilredt

Nordjyllands Politi modtog tidligere i dag, kl. 15.37, en anmeldelse via 112 om et alvorligt overfald, der var sket på Amerikavej i Hobro. Politiet eftersøger fortsat 4 personer.

Ved overfaldet – begået af 4 maskerede personer – blev en person, en 20-årig mand, svært tilredt som følge af overfaldet, der foregik med slagvåben. Denne person er dog uden for livsfare.

De 4 personer flygtede efter politiets oplysninger fra gerningsstedet, Amerikavej 28, i en sølvgrå personbil.

”Hvis nogen har set denne bil eller har observeret noget andet i området før eller efter overfaldet, så må man meget gerne kontakte os på 114. Ring hellere end gang for meget end en for lidt,” siger politikommissær Poul Fastergaard.

Politiet har siden anmeldelsen været massivt til stede i området med et større antal politi-styrker.

”Vi efterforsker på højtryk. Vi fortager både tekniske undersøgelser, forhøringer i området og afhøring af forurettede,” siger politikommissær Poul Fastergaard.

Og derfor kan politiet – af hensynet til denne efterforsking – på nuværende tidspunkt ikke udtale sig yderligere om overfaldet og baggrunden.

  .................

24NYT modtager IKKE mediestøtte. Klik her og støt med 1,- om dagen

Få avisen leveret gratis på mail

Advertisements

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb