Mange arbejdspladser har været lukket ned, og tusindvis af danskere oprettede kontorlignende tilstande i privaten. Vanebrud og kort afstand til køleskabet gør det svært at holde vægten under hjemmearbejdsperioden.
Mennesker er vanedyr, og når vi kommer ud af vores automatiserede hverdag, bliver vores dømmekraft og selvkontrol sat på prøve. Som verdenssituationen har set ud de seneste måneder, er mange danskeres arbejdsdag skiftet fra de vante rammer på kontoret til dagligstuen eller køkkenet hjemme. Med den omvæltning følger nye udfordringer blandt andet i form af mindre kalorieforbrænding og for nem adgang til køleskabet og slikskuffen.
– Rigtig mange mennesker spiser, når de er stressede, nervøse eller kede af det. Det er især svært, når man er i en presset situation og mangler overskud. En situation som den nuværende med sygdom, stigende arbejdsløshed og begrænset socialt nærvær kan for mange direkte aflæses i deres kalorieindtag, når man dagligt arbejder unormalt tæt på køleskabet, udtaler Gitte Dreyer, der er diætist og ejer af Danmarks største diætistklinik, DiætistHuset.
Ny situation, nye vaner
Hos DiætistHuset har telefonerne glødet med danskere, som begynder at kunne se, at ugers hjemsendelse er ved at blive synlige på sidebenene. Hvis man vil undgå, at vægten stiger under hjemmearbejdet, skal man ifølge Gitte Dreyer sætte ind med faste regler for dagens måltider og fokusere på, hvad man putter i munden.
– Man bliver nødt til at implementere nogle nye vaner i en ny hverdag for at sikre, at man begrænser det daglige kalorieindtag. Det er de regelmæssige ture til køleskabet eller slikskabet, der skal ændres, forklarer Gitte Dreyer, som anbefaler følgende fem små tricks til at få bedre styr på snacktrangen og hjemmets fristelser:
Udsæt dine behov: Når du får lyst til at spise noget usundt, så sæt alarmen på din telefon til at om ringe om 20 minutter, og beslut dig for, at du først må spise noget, når telefonen ringer. Så giver du din hjerne chancen for at nå at tænke rationelt og mærke efter, om du virkelig har brug for at spise lige nu, eller om det blot er fordi, du er rastløs.
Gør fristende madvarer ubekvemme: De fleste lader det visuelle styre deres spisevaner. Alene synet af en fødevare kan give os lyst til at spise, så anbring fristelser i husets fjerneste hjørne, i kælderen eller i tøjskabet, så du kommer til at tænke på, om du fortsat kan passe dit tøj. Du kan også lægge slikket i postkassen, så du skal ud for at hente det.
Få nok søvn: Måske kender du følelsen af at trænge til noget sødt, når du for eksempel sidder foran fjernsynet om aftenen eller lige skal lave det sidste arbejde, som du er bagud med. I langt de fleste tilfælde skyldes trangen, at du er træt. Hvis du er i søvnunderskud, påvirker det din appetitregulering, og du bliver mere sulten i løbet at dagen.
Tænk 20 procent mindre: Undersøgelser viser, at folk kan spise 20 procent mindre, uden at de bemærker det fysisk. Så øs 20 procent mindre op på din tallerken, end du plejer, inden du begynder at spise. Omvendt kan du snyde øjet ved samtidig at lægge de 20 procent til i grøntsager, så det fortsat ser tilstrækkeligt ud på tallerkenen.
Faste spisetider: Sørg for at spise på faste tidspunkter, så hele dagen ikke bliver ét stort måltid. Det kan eksempelvis være morgenmad klokken 8, frokost klokken 12, snack klokken 15, aftensmad klokken 19 og snack klokken 21. Det hjælper maven til at vænne sig til, at der skal gå flere timer imellem hvert måltid – ligesom på en normal arbejdsdag.