Hjemmearbejde rummer potentiale for ny bosætningsstruktur

Hjemmekontorerne er efterhånden blevet indrettet med hæve-sænke borde, ergonomisk korrekte kontorstole og kig til baghaven. Grundet corona har mange efterhånden indrettet sig mere komfortabelt i hjemmet og arbejder helt eller delvist derfra.

Ifølge en analyse, der er udarbejdet af Small Great Nation på vegne af tænketanken Kraka og konsulentfirmaet Deloitte, kan der være grund til at tro, at denne tendens vil forsætte længe endnu. Ikke fordi det er strengt nødvendigt, men fordi hjemmearbejdet har frigivet en masse ressourcer i form af tid, givet os en anden form for arbejdsro og mindre trafik på vejene.

Derfor bør man fra politisk hold styrke incitamentet til fremadrettet at tage flere hjemmearbejdsdage, mener formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard:

– Bliver der skabt bedre rammer for mere hjemmearbejde, vil det potentielt påvirke vores bosætningsmønstre og gøre det mere attraktivt for borgere at bosætte sig længere væk fra arbejdspladsen. Det skaber liv og udvikling i landdistrikterne og kan samtidigt være en samfundsøkonomisk gevinst, som den nye analyse peger på. Derfor bør man fra politisk hold understøtte mere hjemmearbejde, siger Steffen Damsgaard.

LÆS OGSÅ:  Hver tredje er glad for hjemmearbejde

Hvis de danske lønmodtagere, der potentielt kan arbejde hjemmefra, gør det bare én dag hver anden uge, vil den samlede samfundsøkonomiske effekt i allerbedste fald kunne udgøre godt 4,2 mia. kr., viser analysen, der forsøger at kortlægge omfanget og konsekvenserne af et massivt voksende hjemmearbejde. Men selv hvis effekterne kun er halvt så store, så synes der stadig at være samfundsøkonomiske gevinster at hente.

Drømmen om den grønne baghave i provinsen

Udover at hjemmearbejdet potentielt kan udløse en samfundsmæssig gevinst, så kan bedre muligheder for mere hjemmearbejde også gøre det mere attraktivt at bosætte sig længere væk fra arbejdspladsen.

Denne tendens forplanter sig også helt konkret i tallene. I 2020 så man i København en netto-fraflytning på over 3.000 borgere, som fandt en ny bopæl væk fra hovedstaden.

Hjemmearbejde kan i den forbindelse gøre det mere attraktivt at flytte til landdistrikterne, fordi det for eksempel bliver lettere at fastholde nuværende arbejde i byen med mere hjemmearbejde. Samtidig kan hjemmearbejdspladser på den korte bane lette rekrutteringen for virksomheder i landdistrikterne som nogle steder i landet har svært ved at tiltrække den rette arbejdskraft.

Beregningerne og de mange positive effekter understreger behovet for politisk at styrke rammerne for hjemmearbejde, vurderer formanden for Landdistrikternes Fællesråd:

– Vi har i en periode været underlagt et helt unikt samfundseksperiment, som har vendt op og ned på vores prioriteter i mange forskellige lag. Først var hjemmearbejdet en streng nødvendighed, så var det lidt af lyst og nu kan det måske blive en del af hverdagen med én eller endda flere ugentlige hjemmearbejdsdage. Man bør derfor sætte ind og skabe grobund for nye vinde i boligmarkedet, der efter årelang urbanisering ser de første tendenser på, at folk flytter ud af de største byer og vælger bolig efter natur, grønne områder og frist luft frem for afstanden til arbejdet i byen, siger Steffen Damsgaard og tilføjer:

LÆS OGSÅ:  Netforbindelserne udfordrer hjemmearbejdet

– Mere konkret kunne man for eksempel forestille sig, at grobunden blev skabt igennem et attraktivt fradrag på hjemmearbejdspladser for borgere med bopæl i de kommuner, som i forvejen er med i ordningen med forhøjet befordringsfradrag.