Site icon 24NYT

Hjemmerøveri hurtigt opklaret

Patruljebil politibil

Foto: Politiet.

En 52-årig mand og hans 59-årige samlever blev søndag klokken 20.30 udsat for et hjemmerøveri, da tre maskerede mænd trængte ind i deres hjem i Vesterborg og krævede et stort pengebeløb fra parret.

Efter en time forlod mændene huset igen med et beskedent pengebeløb.

Efterforskningen viste, at der er en relation mellem de forurettede og gerningsmændene og en 55-årig mand fra Stubbekøbing og en 27-årig mand og en 21-årig mand – begge fra Serbien – blev anholdt og sigtet for røveriet.

Politikommissær Rune Nilsson, Personfarlig Kriminalitet:

– Selvom selve den kriminelle handling er alvorlig nok, er der efter alt at dømme tale om en enkeltstående, isoleret hændelse.

De tre mænd fremstilles i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing i dag klokken 13.00.

Exit mobile version
Click to listen highlighted text!