Europa kommer til at tage et skarpt højresving ved valget til Europa-Parlamentet i juni. Prognoserne viser, at EU-skeptiske fløjpartier står til at sejre i 9 af de 27 EU-lande og indtage anden- eller tredjepladsen i yderligere ni lande, skriver Børsen.
”I Holland vandt Geert Wilders og Frihedspartiet en storsejr i november. I Portugal fik højrepartiet Chega 18 pct. af stemmerne ved valget i marts. I Frankrig står Marine Le Pens parti Rassemblement National (RN) til at vinde op mod 30 pct. af stemmerne ved EU-valget i juni. I Tyskland har Alternative für Deutschland (AfD) i månedsvis været næststørste parti. I Italien er Giorgia Meloni leder af en højrefløjsregering, og også hendes parti, Italiens Brødre, spås massiv fremgang ved EU-valget 6.-9. juni. Det svenske fløjparti Sverigesdemokraterna er landets næststørste parti i meningsmålinger.
På højrefløjen findes der i dag to grupper i europæisk politik: ECR og ID. Ifølge prognoser får de en samlet fremgang på 28 mandater. Højrefløjens fremgang drives af, at økonomien er presset i mange lande, at man i EU har formået at lave en grøn omstilling og et bureaukrati, der er vanvittigt omkostningstungt, og at antallet af illegale migranter til Europa igen har sat rekorder de seneste to år”.