Flere hospitalsdirektører og andre ledere på hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland er blevet vaccinerede mod covid-19 – selv om de hverken er gamle, syge, sårbare, arbejder i fronten på hospitalerne eller bor på plejehjem, skriver Berlingske.
”Tidligere er det kommet frem, at tre medlemmer af direktionen på Herlev og Gentofte Hospital blev vaccineret, og nu viser det sig så, at også to medlemmer af direktionen på Nordsjællands Hospital er blevet vaccineret. Medarbejdere og afdelingsledere udenfor målgruppen har ligeledes fået vaccinen.
Også i Region Sjælland er otte direktører – to fra Nykøbing Falster Sygehus, én på Holbæk Sygehus, én på Slagelse Sygehus og fire fra Sjællands Universitetshospital i Roskilde – blevet vaccineret.
Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, har tidligere sagt, at han var meget ked af og skuffet og forundret over at se hospitalsledere komme foran i køen”.