Michel Houellebecq har fået massiv kritik efter et længere interview i magasinet Front Populaire. Stormoskeen i Paris truede med retsforfølgelse og fik Houellebecq til at omskrive et par tekstpassager, hvorefter de frafaldt søgsmålet. To muslimske organisationer er imidlertid klar til at sagsøge ham i stedet.
Et omdiskuteret interview
Magasinet Front Populaire’s årlige særnummer fra den 29. november 2022 handler om den vestlige kulturs forfald. Der er indlæg af blandt andre Michel Onfray (filosof og tilknyttet Front Populaire), Robert Redeker (forfatter til Man må prøve at leve, Trykkefrihedsselskabets bibliotek), Boualem Sansal (forfatter til fremtidsdystopien 2084, der ifølge Michel Houellebecq er mere dyster end hans egen bog Underkastelse) og Renaud Camus (forfatter til Le Grand Remplacement, Den Store Udskiftning). Særudgavens hovedartikel er et 45 sider langt interview mellem Michel Onfray og Michel Houellebecq. Det er et længere interview, hvor de kommer ind på emner så forskelligartede som EU, amerikanisering, afkristning, krigen i Ukraine, feminisme, åndelighed, dekadence, transhumanisme, aktiv dødshjælp, dødsstraf, den store udskiftning og islam.
Om den store befolkningsudskiftning siger Houellebecq: ”Jeg har været ret chokeret over, at man kalder det for en teori. Det er ikke en teori, det er en kendsgerning.” Onfray supplerer: ”Det er objektivt set det, som statistikkerne fortæller os”, med henvisning til den demografiske udvikling.
I de første uger efter interviewets udgivelse fik Houellebecq kritik for at omtale den store befolkningsudskiftning, idet det i brede kredse betragtes som en konspirationsteori. Senere skulle opmærksomheden imidlertid komme til at rettes mod to andre afsnit.
To kontroversielle udtalelser
Da talen falder på islamisme, ser Houellebecq pessimistisk på fremtidsudsigterne: ”Da Reconquistaen, den rigtige, begyndte, var Spanien i høj grad underlagt muslimsk dominans. Det er endnu ikke helt den situation, vi befinder os i. Man kan allerede konstatere, at folk bevæbner sig. De anskaffer sig skydevåben, de går til skydetræning. Og det er ikke brushoveder. Når hele territorier kommer under islamistisk kontrol, tror jeg, at der kommer modstandsaktioner. Der kommer attentater og skyderier i moskeer og på cafeer, der frekventeres af muslimer; det bliver kort sagt en omvendt Bataclan.” Houellebecq henviser her til terrorangrebene i Paris den 13. november 2015. Han fortsætter: ”Og muslimerne nøjes ikke med at tænde lys og lægge blomster. Så tingene kan gå ret stærkt. En af de mest bemærkelsesværdige ting ved reaktionerne på ”generalernes brev” er, at der alligevel er en stor andel af franskmændene, der forventer en borgerkrig i nær fremtid.”
Hertil svarer Onfray: ”Du tænker, at borgerkrigen kommer, men jeg tænker, at den allerede er her, med lav intensitet.”
Et par sider længere fremme i interviewet siger Michel Houellebecq følgende: ”Ønsket hos de såkaldt etniske franskmænd er ikke, at muslimerne assimilerer sig, men at de holder op med at bestjæle og chikanere dem. En anden løsning kunne også være, at de forlader landet.”
Houellebecq er efterfølgende blevet kritiseret for at fremmane et dystert fremtidsscenarie og for at generalisere, når han taler om muslimerne over en bred kam i stedet for at tale om nogle muslimer. Som gruppe betragtet er muslimer imidlertid overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne.
Stormoskeen truede med at sagsøge Houellebecq
Den 28. december bekendtgjorde stormoskeen i Paris, at den ville sagsøge Michel Houellebecq for ”opildning til had mod muslimerne”. Bekendtgørelsen henviser til Houellebecqs to ovenstående afsnit og kalder dem ”uacceptable” med en ”utrolig brutalitet”. Stormoskeens leder, Chems-Eddine Mohamed Hafiz, kalder Houellebecqs bemærkninger for afstumpede og uacceptable. ”De søger ikke at belyse en offentlig debat, men derimod at tilskynde til diskrimination i ord og handling”.
Hafiz fik blandt andre opbakning fra borgmesteren i Paris, Anne Hidalgo, der lagde følgende opslag på Twitter: ”Min fulde støtte, kære @chemshafiz”.
Reaktioner på Houellebecqs udtalelser
Sociolog og forfatter Mathieu Bock-Côté understreger det åbenlyse: At beskrive et dystopisk fremtidsscenarie er ikke ensbetydende med, at man ønsker, at det skal gå sådan. Bock-Côté spørger endvidere, om det endnu er tilladt at sætte spørgsmålstegn ved, hvordan det reelt går med integrationen af muslimer i Frankrig, og hvor forenelig islam er med den vestlige kultur. Det er ifølge Bock-Côté ikke længere tilladt at betvivle den multikulturelle samhørighed.
Filosoffen Alain Finkielkraut supplerer: ”Han [Houellebecq] forestiller sig det værste, men han ønsker det ikke”.
Også filosoffen Robert Redeker forsvarer Michel Houellebecqs formuleringer i de to afsnit. Om det første afsnit siger han, at ingen kan udelukke, at der er en vis sandsynlighed for, at Houellebecq har ret i sine dystre forudsigelser. Redeker henviser til filosoffen Jean-Pierre Dupuy, der er fortaler for, at man beskriver det ubærlige, der er i vente, som om katastrofen havde fundet sted, for at få mulighed for at forhindre dens opståen.
Redeker forsvarer også den anden tekstpassage. Houellebecq giver her ordet til den almindelige etniske franskmand og kommer med sin udlægning af dennes syn på udviklingen. Man kan ganske vist kritisere det generaliserende ved at bruge ordet ”muslimerne” i stedet for at tale om ”nogle muslimer”, men sådan taler den almindelige franskmand på gaden, som forfatteren refererer til.
Charlie Hebdos advokat, Richard Malka, tilslutter sig vurderingen af, at det første afsnit er helt i sin orden. Det andet afsnit mener han derimod er problematisk. Man må gerne kritisere religioner, herunder islam, men Houellebecq kritiserer her en befolkningsgruppe.
Også partilederen for National Samling, Jordan Bardella, mener, at Houellebecq generaliserer i sin omtale af ”muslimerne”.
Houellebecq retter i teksten og undgår stormoskeens retsforfølgelse
Torsdag den 5. januar mødtes Michel Houellebecq og Chems-Eddine Mohamed Hafiz på overrabbiner Haim Korsias foranledning og indgik et forlig. Houellebecqs seks timer lange interview med Michel Onfray skal udgives i bogform, og Houellebecq vil i den anledning redigere og præcisere de to omdiskuterede afsnit. Det er hans håb, at den redigerede tekst ikke vil såre muslimernes følelser. Stormoskeens leder har til gengæld sat sin klage i bero og vil trække den tilbage, når bogen med den redigerede tekst forelægger.
I den redigerede bogudgave vil Michel Houellebecq rette ”Når hele territorier kommer under islamistisk kontrol” til ”Hvis hele territorier (…)”.
I forlængelse af sætningen ”(…) at der alligevel er en stor andel af franskmændene, der forventer en borgerkrig i nær fremtid.” tilføjer han følgende: ”Personligt tror jeg ikke, at alle betingelserne er til stede. Det ville i første omgang kræve, at politiet ikke ville kunne trænge ind i visse områder. Dette er ikke tilfældet; det er somme tider vanskeligt og kræver mange ressourcer, men det lykkes for dem. Det ville dernæst kræve, at militæret ikke ville kunne trænge ind i områderne, og det forekommer mig i øjeblikket usandsynligt.”
Den anden tekstpassage ændrer Houellebecq til følgende: ”Jeg mener, at ønsket hos de såkaldt etniske franskmænd ikke først og fremmest er, at muslimerne assimilerer sig. De vil være bedøvende ligeglade med tørklæder, burkini og halalmad, hvis de ikke opfatter muslimerne som en trussel mod deres sikkerhed. Det, som de kræver, er, at de kriminelle udlændinge udvises, og de kræver generelt, at småkriminelle straffes hårdere. Meget hårdere.”
Nye søgsmål mod Michel Houellebecq
En uge efter dette forligs indgåelse er Michel Houellebecq imidlertid blevet sagsøgt på ny – denne gang af Sammenslutningen af Moskeer i Frankrig (UMF). Fredag den 13. januar sagsøgte UMF direktøren for Front Populaire, Stéphane Simon, samt det famøse interviews to samtalepartnere: Michel Houellebecq og Michel Onfray. De stævnes for ”provokation til diskrimination, had og vold”.
AFP citerer UMF’s leder, Mohammed Moussaoui for følgende: ”Frankrigs muslimer forstår ikke, hvordan Houellebecq på den ene side kan erkende, at de pågældende afsnit er tvetydige, og på den anden side ikke gør noget for at standse deres udbredelse.” Han fortsætter: ”Hans forslag om at udskifte dem i en kommende bogudgivelse standser ikke deres udbredelse og beskytter ikke muslimerne mod deres konsekvenser”.
Mohammed Moussaoui er også midlertidig medformand af Det Muslimske Råd i Frankrig (CFCM), og denne sammenslutning har også bekendtgjort sin intention om retsforfølgelse.
Michel Houellebecq er således ikke sluppet for retsforfølgelse efter at have indgået forlig med stormoskeen i Paris og indvilliget i at ændre i sin tekst.
’Juridisk jihad’ bruges som instrument til at knægte ytringsfriheden
Det er ikke første gang, at Michel Houellebecq retsforfølges. Han blev i 2002 stævnet af flere muslimske organisationer i samarbejde med Ligaen for Menneskerettigheder for at have udtalt: ”Den mest idiotiske religion, det er lige godt islam. Når man læser koranen, bliver man bestyrtet.” Retssagen førte til frifindelse af Houellebecq.
Også andre er blevet ramt af denne ’juridiske jihad’, der uanset retssagens udfald er ressourcekrævende for den sagsøgte. Søgsmålene bruges således som et middel til politisk chikane af meningsmodstandere med ubekvemme holdninger, der ønskes undertrykt.