Site icon 24NYT

Hund bidt ihjel

hund

Dyrenes Beskyttelse fraråder hvert år, at hunde efterlades i biler, også selv om det kun drejer sig om kort tid. Desværre er der stadig mange, som lader hunden sidde i bilen om sommeren. Det kan dog have fatale konsekvenser.

Torsdag aften fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en kvinde, hvis hunde tidligere på dagen havde været i karambolage med to andre hunde. Kvinden gik ved 16.30-tiden med tre chihuahua-hunde i snor på Øksenmøllevej i Ebeltoft, da to labradorhunde, der ikke var i snor, kom løbende ud fra en landejendom direkte mod kvinden og de tre hunde, som de begyndte at bide ud efter.

Den ene af labradorhundene bed en af de små chihuahua-hunde så voldsomt, at den endte med at afgå ved døden. De to andre chihuahua-hunde fik umiddelbart ikke nogen alvorlige skader. Ejeren af de to labradorhunde, en 67-årig mand, var kommet løbende ud og havde, uden held, forsøgt at få kaldt sine hunde til sig.

Den 67-årige mand blev efterfølgende sigtet for overtrædelse af hundeloven. Han forklarede til politiet, at han var meget ked af hele episoden og var indforstået med også at betale erstatning til ejerne af de tre hunde.

Exit mobile version
Click to listen highlighted text!