Hund skræmte formodet tricktyv væk
En vaks vovse fik i forgårs kl. 13.00 skræmt en formodet tricktyv væk på Taksvej i Ebeltoft.
En 70-årig kvinde var ude at handle i Ebeltoft, da hun bemærkede en mand, der stod usædvanligt tæt på hende under betalingen ved kassen.
Manden fulgte efter hende ud på parkeringspladsen.
Her satte kvinden sig ind i sin bil for at køre hjem, og manden satte sig ind i en anden bil og kørte efter hende.
Da den 70-årige kvinde steg ud af bilen på Taksvej, steg manden ud af sin bil og henvendte sig til kvinden.
Han spurgte på engelsk efter togstationen og gik helt tæt på kvinden. I det samme sprang kvindens hund ud af bilen og ind mellem manden og kvinden.
Det fik manden til at forlade stedet og gå ind i bilen igen, hvor en anden mand sad bag rattet.
Kvinden beskriver de to mænd som:
A
- Mellemøstlig af udseende, brun hudfarve
- Ca. 35 år
- Ca. 165 cm. høj og spinkel
- Sort hår
- Havde gebis
- Iført grå strikhue, blå halvlang dunjakke, mørkeblå jeans med huller
B – fører af bilen
- Mellemøstlig af udseende
- Kraftig
De kørte i en mørkegrå Citroën C4 med en defekt forlygte
Østjyllands Politi hører gerne fra folk, der får øje på de to mænd eller den bil, de kører i.