Hunden Molly løb hjemmefra den 8. marts 2018 – nu er hun fundet igen

Det var en skræmt lille snude, der natten til fredag den 18. januar gik i en fælde opsat af frivillige og indleveret til Dyreværnets afdeling i Kolding. Der var ikke noget at sige til, at hunden, der viste sig at hedde Molly, var bange. For den lille trold på kun to et halvt år, var løbet væk hjemmefra ti måneder tidligere og havde angiveligt klaret sig selv lige siden. Af personlige årsager kan ejer ikke tage Molly tilbage, så nu søger Dyreværnet en ny familie, der vil adoptere den lille basse, så halen kommer til at logre igen.

Molly kom til verden den 1. juni 2016 og blev i foråret 2018 formidlet ud til sin nye ejer. Kort derefter løb dansk svensk gårdhundeblandingen væk hjemmefra, men der skulle altså gå hele ti måneder, inden den lille snude blev fundet igen. Ejer kan af personlige årsager ikke tage Molly tilbage, så nu skal hun bortadopteres til en ny familie af Dyreværnet.

Siden sin ankomst til Dyreværnet Jylland, har Molly været til dyrlæge og hun er også blevet overdynget med kys, kæl og kærlighed. Hvordan hendes sidste ti måneder er forløbet, kan man kun gisne om, men Dyreværnets udrykningsleder og hundeadfærdsbehandler Nina Amdi, har sit bud:

– Dyr har en utrolig evne til at tilpasse sig. Molly har måske levet af mad, hun har fundet ved DSV, Det er ikke til at sige. Men vi kan i hvert fald konstatere, at hun ikke er underernæret, siger Nina, der også fortæller, at Molly er løsnet meget op siden hun ankom til Dyreværnet Jylland:

LÆS OGSÅ:  Dyr som ikke VIL give slip på et dejligt kram

– Det vigtige er nu, at vi hurtigt finder en ny familie til Molly. Hun skal ud i et hjem, hvor man har forståelse for, hvad hun har været igennem. Og det er jeg sikker på, at vi sagtens kan finde til hende, smiler Nina.

Molly var blevet flere gange set løbende rundt ved DSV’s holdeplads i Horsens. Hun har angiveligt levet af madrester eller andet, hun har kunnet finde på sin vej. Men Molly var sky og ikke til at komme i nærheden af, lød det fra nogle af de chauffører og borgere, der havde spottet hende gennem tiden.

Det var dyreglade frivillige, der opsatte en hundefælde og fik Molly indfanget. Derefter sørgede de for straks at afhente hende og siden fredag morgen har Molly restitueret på Dyreværnets internat i Kolding.

Nu er hun klar til at blive adopteret ud til den helt rigtige familie.

Man kan læse meget mere om Molly på www.dyreværnet.dk, hvor hun nu er lagt til adoption.

Fotos: Hans Jørgen Riis/Dyreværnet

For yderligere information kontakt venligst:
Dyreværnets kommunikationschef Signe Sehested Lund på tlf.: 40 30 66 15

Dyreværnet, som blev stiftet i 1898, er Danmarks er en af landets ældste dyreværnsforeninger. Foreningen driver et internat i København samt et i Kolding og har tre kørende dyreambulancer, der behandler dyreværnssager. Desuden driver Dyreværnet  Danmarks eneste mobile nonprofit dyreklinik, der hjælper socialt udsatte borgeres kæledyr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)