Hvad de dog si’r. Fields-drabene. Task Force


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

“Ingen direkte sammenhæng mellem forløb i psykiatrien og gerningsmands handlinger”. Sådan sagde lægefaglig direktør i psykiatrien i Region Nordjylland Tina Gram Larsen på en pressebriefing, som Region Hovedstaden afholdt tirsdag den 11/10-22. Tina Gram Larsen er også formand for den Task Force, som Region Hovedstaden nedsatte, efter at det kom frem, at gerningsmanden bag skyderiet i indkøbscentret i Fields 3. juli havde haft et forløb i Region Hovedstadens psykiatri” (Dagens Medicin 11/10).
Et stort flertal i Region Hovedstaden afviser flere gange Dansk Folkeparti’s forslag om en udvidet og helt uvildig undersøgelse af afdækningen af forløbet, forud for hændelsen i Fields. DF kommer med forslaget efter, at flere medier, sundhedspersoner og pårørende, giver nye oplysninger, som den såkaldte “uvildige” Task Force, tilsyneladende slet ikke har forholdt sig til. Politikerne i Forretningsudvalget i Region Hovedstaden, behandler den 6/12 et medlemsforslag fra DF om Fields-tragedien. Jeg kunne godt have ønsket mig, at den debat kom for åben mikrofon ud til borgerne. Men, den åbenhed findes desværre ikke i Region Hovedstadens “demokratiske system”.
Jeg er rigtig ked af, at måtte sige det. Men, man kan godt, til tider, opfatte det sådan, at sammenholdet mellem politiske venner, vægter langt højere end solidariteten med de mange borgere, som ikke bør forholdes åbenbare og offentlige vigtige oplysninger i en offentlig terrorsag. Heri er naturligvis undtaget de helt personhenførbare info.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)