Jeg så Trump’s tale i nat. Ingen politiske håndgranater, puha.
Lille observation: Da han omtalte nye toldmure, var der et mindretal af republikanere, der IKKE rejste sig op og klappede. Disse handelshindringer har blandet opbakning. Tiden vil dog vise, om de bliver permanente, eskalerer, eller fører til gensidig nedbringelse af handelshindringer.
Anden observation: Demokraterne klappede så vidt, jeg kunne se, ikke af noget som helst tema, men et flertal af demokratiske vælgere støtter faktisk en del af Trump’s politik – især inden for grænsesikkerhed og reduktion af bureaukrati og spild i regeringen.
En Harvard CAPS / Harris Poll for hele befolkningen viser således, at:
81% støtter udvisning af kriminelle illegale immigranter
76% ønsker en fuld undersøgelse af svindel og ressourcespild i regeringen
76% støtter grænselukning og øget sikkerhed for at begrænse ulovlig indvandring
69% vil forbyde biologiske mænd i kvindesport
65% støtter afskaffelse af racemæssige præferencer i ansættelser og kontrakter
På tværs af partier er der stor forskel: Republikanere støtter massivt disse forslag (ofte 85-90%), mens Demokrater ligger lavere (35-62%), men stadig med markant opbakning til fx deportation af kriminelle og bekæmpelse af regeringsspild.
Den eneste politik, der ikke fik flertal, var renaming af “Gulf of Mexico” til “Gulf of America”, hvor kun 39% var for og 61% imod.
Andre statistikker tyder på, at Trumps retorik om Ukraine/Zelenskyj versus Rusland/Putin ligger et stykke fra befolkningen, herunder hans egne vælgere.
I øvrigt er hans overordnede popularitet nogenlunde normal for dette stade i et præsidentembede.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)