Site icon 24NYT

Hvad sker der med tysk økonomi og de danske virksomheder syd for grænsen?

Nyt webinar gør dig klogere på tysk økonomi og støttemulighederne til corona-ramte virksomheder.

For mange danske virksomheder er det ikke kun vigtigt, hvad der sker i Danmark under corona-krisen.

Særligt Tyskland er interessant for mange – ikke mindst de flere tusinde danske firmaer, der har datterselskaber syd for grænsen.

Hvordan påvirker corona-krisen tysk erhvervsliv? Hvordan ser de tyske støtteordninger ud, og hvordan drager danske virksomheder nytte af dem?

Sydbank har i mere end 35 år drevet bank i Tyskland og har i dag filialer i Flensborg, Kiel og Hamborg.

Vores ekspertise består blandt andet i at betjene danske virksomhedskunder, der laver forretninger med Tyskland.

Derfor har vi også et indgående kendskab til tysk økonomi og erhvervsliv, og netop derfor står vi klar til at dele vores viden og erfaringer i en tid, hvor der sker utroligt meget på begge sider af grænsen.

Hvad sker der med tysk økonomi og hvad betyder det for danske virksomheder?

Det gør vi blandt andet ved at afholde et webinar, som finder sted onsdag den 29. april klokken 09.00.

Her vil Sydbanks cheføkonom Søren V. Kristensen præsentere en dugfrisk analyse af den aktuelle økonomiske situation i tysk økonomi, som allerede inden corona-krisen var ramt, af noget der ligner recession.

Derefter vil erhvervsdirektør Poul Wehmeyer fra Sydbank Tyskland gennemgå de forskellige støtteordninger, der er noget anderledes struktureret end de tilsvarende danske.

Undervejs er der mulighed for at stille spørgsmål via chatfunktionen, som de to oplægsholdere vil svare på efterfølgende.

Exit mobile version