Hvem er DRs kilde i artikel om “gader fyldt med voldsomme protester”, “flagafbrændinger” og “vrede tilråb” ?

Der gik ikke mange øjeblikke efter den amerikanske præsident, Donald Trump, havde annonceret, at USA anerkender Jerusalem som israelsk hovedstad, inden medier verden over flød over med kommentarer, analyser, interviews m.m.

Heller ikke i danske medier fik den for lidt. Skulle man tro på alle “eksperterne”, så kunne den årlige vinterdepression nemt være blevet forvandlet til en kronisk ditto.

DR var blandt de medier, som ikke lod de dystre skriverier vente længe på sig. Hos DR kunne danskerne se og høre om de forfærdelige konsekvenser, Donald Trumps beslutning alllerede havde kastet af sige.

Egentlig er det jo ikke Trumps beslutning, at USA anerkender Jerusalem som israelsk hovedstad. Det er faktisk vedtaget ved lov allerede i 1996, men skiftende amerikanske præsidenter har som bekendt udskudt at implementere denne lov i over 20 år.

Men hos DR fik den, som skrevet, altså heller ikke for lidt.

DR:Voldsomme demonstrationer
BILLEDER Voldsomme demonstrationer efter kontroversiel Trump-udmelding” kunne man onsdag aften læse som overskrift på en artikel på dr.dk.

Øverst i artiklen vises en billedserie på ni billeder.

– De to af billederne er tydeligvis fotografier fra USA.

– De resterende syv billeder er fra forskellige demonstrationer.

– Det fremgår, at to af billederne er taget i Istanbul, og at ét er taget “ved Gaza-striben”.

– Fire af billederne har ingen angivelse af sted.

Læserne får altså ikke at vide, om de billeder, som ikke er fra USA, “ved Gaza-striben” eller Istanbul, er taget i Jerusalem, men det ville være logisk at antage, idet Jerusalem er den tredje af de tre nævnte byer, som artiklen handler om.

Den israelske hær kan ikke bekræfte DRs udlægning 

Under de dramatiske billeder finder man artikelteksten til historien.

I den skiver DR bl.a.:

Den kontroversielle udmelding fik folk på gaderne i både Istanbul, Gaza og Jerusalem til at demonstrere mod beslutningen. Voldsomme protester, afbrænding af flag og vrede tilråb fylder i disse timer gaderne.”

DR oplyser ikke, hvem kilden til oplysningerne om de “voldsomme uroligheder” er.
I internationale medier var det dog særdeles svært at finde artikler om Gaza og Jerusalem, som passede med DRs dramatiske udlægning af tilstandene “i disse timer”  – dvs. onsdag eften.

24NYT kontaktede derfor onsdag aften det israelske militærs presseafdeling, som bl.a. står for at informere pressen om uroligheder og andre begivenheder i Gaza.

Vi spurgte, om der “i disse timer” og/eller i timerne forinden (dvs. umiddelbart efter Trumps tale) havde været voldsomme uroligheder i Gaza.

Den israelske hær oplyste os, at der ikke havde været nævneværdige demonstrationer.

Man havde registreret en demonstration på ca. 35-40 deltagere, men den havde ikke været voldsomt, og der var ingen tilskadekomne eller andet at bemærke, kunne hæren oplyse.

Det lykkedes os på 24NYT desuden sent onsdag aften at få kontakt til flere danskere, som opholder sig i Jerusalem. Vi spurgte, om de havde set de omtalte protester eller hørt om dem.

Det havde ingen af de tre danskere, vi talte med.

24NYT kontakter israelsk politi 

Torsdag morgen ledte vi igen forgæves i israelske medier. Vi fandt således ingen omtale af de “voldsomme protester”,  som ifølge DR også skulle have fundet sted i Gaza og Jerusalem dagen før.

Derfor kontaktede vi talsmanden for det israelske politi, Micky Rosenfeld.

Vi spurgte ham, om han kort kunne give en beskrivele af, hvad der var foregået i Jerusalem efter Trumps annoncering af USAs anerkedelse af hovedstaden i Israel.

Israelsk politi: Ingen større hændelser i Jerusalem
Rosenfeld svarede på vores spørgsmål med følgende kommentar:
 

“Der var ingen større hændelser i Jerusalem. Sikkerhedsvurderinger vil blive foretaget løbende i dag, og i øjeblikket fortsætter politiet med deres almindelige aktiviter.” 

Hverken hos den israelske hær eller ved det israelske politi kunne vi altså få bekræftet DRs udlægning af de påståede “voldsomme protester”, “afbrænding af flag” eller “vrede tilråb” som “i disse timer fylder gaderne”.

DR har ikke svaret 24NYT

Idet DR, som nævnt, ikke har angivet deres kilde til oplysningerne om de dramatiske tilstande, har vi torsdag forsøgt at få en kommentar fra DR.

Vi har spurgt, hvem kilden til oplysninger er, og hvorfor DR ikke angiver kilden i artiklen.

Vi har foreløbig ikke modtaget svar, men opdaterer naturligvis, hvis DR vender tilbage.

HUSK: 24NYT modtager IKKE mediestøtte. Du kan hjælpe os ved at tegne et abonnement på 1,- om dagen. Klik her. https://24nyt.dk/abonnement/

  .................

24NYT modtager IKKE mediestøtte. Klik her og støt med 1,- om dagen

Få avisen leveret gratis på mail

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb