HVEM ER HAN? Efterlyses i sag om brandstiftelse

Nordjyllands politi offentliggør nu overvågningsbilleder af en ukendt person, der er mistænkt for brandstiftelse i en baggård i Aalborg, natten til onsdag den 27. juli omkring kl. 03.00. Ring 114 med oplysninger i sagen.

Overvågningsbillede 1

Natten til onsdag forsøgte en ukendt gerningsmand at antænde en brand, i en baggård på adressen C.W. Obels Plads 3B i Aalborg.

Nordjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at identificere manden, der beskrives som:
•  Mand
•  40-50 år
•  Lys i huden
•  Spinkel til almindelig af bygning
•  185-190 cm høj
•  Mørkt, kort hår med ’måne’
•  Skægstubbe
•  Iført blå vindjakke, lange bukser, sneakers med skrå striber på siderne og medbragte en stor, mørk rygsæk og en taske.

Politikommissær Carsten Straszek, der leder politiets efterforskning fortæller:
”Der er tale om en grov sag, som vi tager meget alvorligt. Branden blev hurtigt opdaget og slukket, men det er vores umiddelbare vurdering, at der kunne have været menneskeliv på fare, hvis ilden havde fået lov at udvikle sig. Vi håber at der sidder nogen derude, der kan genkende manden ud fra billederne.”

Carsten Straszek fortsætter:
”Vi har indsat ekstra patruljer i området der holder skærpet tilsyn, og der efterforskes intensivt, med henblik på at udfinde gerningsmanden.”

Vær opmærksom på at de sort/hvide billeder forvrænger farven på personens tøj mv., de korrekte farver ses på farvebillederne.

LÆS OGSÅ:  Sur mand slog togpersonale

Ring til Nordjyllands Politi på 114. Politiet har ingen yderligere information i sagen.

Overvågningsbillede 2Overvågningsbillede 3Overvågningsbillede 4Overvågningsbillede 8Overvågningsbillede 9Overvågningsbillede 10Overvågningsbillede 11Overvågningsbillede 5Overvågningsbillede 6Overvågningsbillede 7

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)