HVEM SCORER KASSEN PÅ KRIGEN I UKRAINE?

Af Asger Aamund. Udgivet på aamund.dk

Når der udbryder en større krig, er den internationale venstrefløj hurtigt på banen med beretninger om dødens købmænd, der tjener gigantiske formuer på andres død og lidelse. Det er populære forestillinger, der næres af beretninger om de danske gullaschbaroner, der under den første verdenskrig fra hele 149 fabrikker producerede gullasch på dåse til de tyske styrker. Indholdet var som oftest uspiselige udskæringer af brusk og sener, ikke sjældent garneret med knoglestumper. Til med var konserveringsprocessen mangelfuld, så når den frysende og sultne soldat i skyttegraven åbnede sin dåse, var indholdet fordærvet og uspiseligt, men blev spist alligevel. For der var jo ikke andet. Også Bertolt Brechts berømte skuespil ’Mutter Courage’ har bidraget til legenden om dødens købmænd, hvor Courage med sin kantinevogn skrumpler efter de marcherende hære under trediveårskrigen og leverer det soldaterne helst vil have: mad, sprut og tobak.

I denne krig mellem Rusland og Ukraine har efterspørgslen vist eksplosiv stigning efter våben, ammunition, fødevarer, medicin og kirurgisk udstyr. Og da begge de krigsførende parter hører til verdens største producenter og eksportører af korn og majsolie, er der også opstået knaphed her især i de lande i Afrika, der er helt afhængig af madolie- og kornimport. Den store vinder i krigens store profit-roulette er Kina, der har erklæret sin ubrydelige solidaritet med det isolerede Rusland, som ingen i Vesten vil lege med. Prisen har til gengæld været tårnhøj. Kina har hurtigt omlagt sin energiforsyning til russiske kilder, men kræver blodige rabatter på købet af kul, gas og olie. Iran tjener også gode penge på den omfattende eksport af droner til Rusland. De olieproducerende arabiske Golfstater har heller ikke holdt sig tilbage, men importerer store mængder olie til favorable priser fra Rusland, som de så sælgere videre til verdensmarkedets meget højere priser. Rusland har scoret enorme summer på EU-politikernes dumhed og naivitet i energiforsyningen. Når præsident Trump i sine fire år ved magten dagligt skældte ud på gasledningen Nord Stream 2, var det ikke på grund af den nye rørledning som sådan, men fordi EU-landene samtidig nedlagde alle deres alternative forsyningskilder: opbremsning af olie- og gasudvinding i Nordsøen, nedlæggelse af atomkraftværker og af kulproduktionen og en satsning af hele energibutikken på lunefulde sol og vind samt på russisk energi. EU har således skudt sig selv i foden og er en af krigens store tabere.

Siden krigens start har USA leveret militært udstyr til Ukraine til en værdi af 33 milliarder USD. Det lyder af meget, men er under halvdelen af værdien på det militære udstyr, USA efterlod i Afghanistan, da Bidens styrker flygtede fra Taliban med halen mellem benene. Langt de fleste af leverancerne består af udstyr fra bestående lagre og er således allerede betalt af amerikanske skatteydere. Militært isenkram forældes hurtigt, så det er i amerikanernes egen interesse at reducere lagrene, der ellers skal skrottes eller opgraderes. Dog har USA også leveret nye, avancerede våben som Himars-artilleriet, Javelin-raketter og dronesystemer. USA er verden største eksportør af våben og har en vital interesse i at vise, hvad de duer til i det virkelige liv. Videoer med 50 smadrede russiske kampvogne fyldt med døde soldater udgør et imponerende salgsbudskab, der får køberne til at lægge ordreblokken på bordet. Det er også af den grund, at Tyskland nu leverer Panzerfaust 3 fra Dynamit Nobel og Leopard kampvogne og infanterikampkøretøjer fra Rheinmetall. Her er taberen den russiske våbenindustri, der er ved at miste sine største kunder, der er Indien, Kina og Egypten, som nu dagligt ser beviser på, at selv de nyeste russiske kampvogne er de rene dødsfælder.

Uncle Sam er svær at snyde, så man skal ikke tro, at der betales hvad som helst for de nye våben. Den danske virksomhed Bavarian Nordic, som jeg grundlagde i 1992, har i alle årene haft et tæt samarbejde med den amerikanske regering om udvikling og leverancer af vacciner mod dødelige infektionssygdomme. USA forlangte fuldt indseende i Bavarian Nordics udviklings- og produktionsomkostninger, som vi måtte lægge åbent frem. Hertil lægger amerikanerne så et passende beløb til dækning af indtjening og videreudvikling af produkterne, da myndighederne forlanger produkter, der repræsenterer opdateret teknologi og know-how. På denne måde forhandler USA alle sine forsvarskontakter, hvad enten det drejer sig om ørkenstøvler eller F-35 fly. Fuld indsigt eller ingen ordre. Alle de store våbenproducenter har dog oplevet store værdistigninger i aktiekurserne siden Ruslands invasion af Ukraine. Det gælder tyske Rheinmetall, britiske BAE og amerikanske Lockheed og Northrop. Det skal vi kun være glade for. Det er en stor fordel for de vestlige demokratier, at de råder over en avanceret, slagkraftig våbenproduktion, der er er bedre end det, totalitære stater kan præstere. Det er det, der sikker frihed og folkestyre.

Hvis ikke USA have gennemført massive våbenleverancer til Sovjetunionen under den anden verdenskrig, havde den røde hær ikke haft en chance for at besejre Hitlers tropper på østfronten. Ifølge amerikanske militære kilder omfattede disse leverancer 400 000 jeeps og lastbiler, 14 000 fly, 13 000 kampvogne, 2 millioner tons brændstof og 5 millioner tons fødevarer. Briterne leverede 85 000 lastbiler, 3000 fly og 3000 kampvogne. Disse vestlige forsyninger motoriserede det sovjetiske militær og skabte en strategisk offensiv, det ellers ikke ville have haft. Den vestlige våbenindustri er under demokratisk kontrol og er ikke dødens købmænd, men er tværtimod garanter for vores forsvar af demokrati og retsstat.

 

 

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)