Tiggeri plejede at være et spontant erhverv, hvor tiggeren udså sig et befærdet strøg i håbet om, at venlige mennesker ville kaste et par skillinger i skålen. Sådan er det ikke mere, tiggeriet er sat i system og foregår nu i stor skala, hvor det er nationer eller hele folkeslag, der ikke beder om, men kræver almisser fra udnævnte krænkere og syndere. Således har udviklingslandene i årtier krævet og modtaget gigantiske milliardbeløb fra de tidligere kolonimagter og andre vestlige demokratier. Ved enhver lejlighed har u-landene præsenteret den evindelige fortælling om århundreders udbytning og fornedrelse begået af de hvide koloniherrer, der længe har erkendt deres synd og brøde, som så sones med en endeløs strøm af penge til de krænkede. Deakin Universitetet i Australien har i samarbejde med den danske professor Martin Paldam klarlagt, at der ikke kan konstateres nogen positiv effekt på modtagerlandenes økonomiske udvikling, som tværtimod er hindret af en omfattende korruption og svindel med bistandsmidlerne.
Nu er det så blevet klimatiggernes tur. Ved de seneste internationale klimakonferencer har u-landene med stigende aggression rejst krav om store milliarderstatninger for de industrialiserede nationers klimasynder, der angiveligt nu resulterer i omfattende tørke, skovbrande, orkaner og oversvømmelser. Der bliver ikke fremlagt dokumentation for disse påstande. Der henvises bare til klimascenarier fra FN’s klimapanel (IPCC) og utallige reportager i medierne, der alle pålægger de vestlige demokratier skylden på grund af den stigende udledning af CO2. Det er for længst påvist, at voldsomme vejrfænomener ikke er tiltaget og skyldes som altid regionale vejrforhold og ikke CO2. Alle øsamfundene i Stillehavet og det Indiske ocean kræver skadeserstatninger for virkningerne af de forventede oversvømmelser, der vil bortskylle liv og ejendom på øerne. Vandstanden i verdenshavet er dog de seneste 150 år kun steget med 30 cm pr århundrede, hvilket er en naturlig og ikke en alarmerende udvikling. Ved det seneste COP 27 møde i Egypten blev det klart, at de vestlige demokratier havde lugtet lunten og nok gentog deres tidligere svulstige løfter om kompensation, men dog uden at betale en krone.
Den professionelle tigger giver ikke op så let, men finder bare på en ny tigger-legende, der skaber adgang til kasse ét. Nu er det slaveriet, der skal udløse kompensation til efterkommerne af de millioner af slaver, der fra omkring 1620 til 1865 blev fragtet fra Vestafrika til den nye verden i Amerika og Caribien. Sorte borgerrettighedsgrupper og andre NGO’er har lagt et voldsomt pres på Kongressen støttet af næsten samtlige medier, universiteter og sociale medier. Der er anlagt flere sager mod amerikanske virksomheder såsom forsikringsselskabet Aetna, finanshuset Fleet Boston og jernbaneselskabet CSX. Påstanden er en omfattende skadevirkning på sorte amerikaneres liv og levned som direkte og indirekte følger af slavetidens undertrykkelse, frihedsberøvelse og grusomheder. Kravene løber op i tusinder milliarder USD. Hvis vi skal finde de oprindelige syndere, skal vi dog en tur til Afrika. Det var ikke europæere og amerikanere, der som slavejægere drog hærgende gennem jungler og savanner for at indfange slaver. De blev i store mængder leveret af griske afrikanske stammer til arabiske slavekøbere, der sørgede for sammenlænkning af fangerne og transporten til den afrikanske vestkyst, hvor kaptajnerne på slaveskibene så overtog ’ lasten’.
De islamiske slavehandlere havde dog deporteret omkring 10 millioner afrikanere til den arabiske verden, inden europæerne kom på banen, idet den muslimske handel med sorte slaver havde varet siden 600-tallet. Ifølge det historiske værk ’Le Génocide Voilé’ var der mere end 17 millioner afrikanske ofre for den arabisk-islamiske slavehandel. Omkring 11 millioner afrikanere blev transporteret til Den Nye Verden (Race and Culture). Hvis USA’s sorte befolkning vil have erstatning for forfædrenes vanskæbne, kunne de passende begynde hos de afrikanske stammesamfund og hos de islamiske nationer, der i øvrigt kastrerede samtlige mandlige slaver. Sådan fjerner man effektivt et fremtidigt erstatningskrav. Inden for erstatningsretten skal man kunne påvise en direkte skade, hvis man skal opnå kompensation. Det kunne jøderne efter Holocaust og de japansk-amerikanere, der blev ulovligt interneret efter Pearl Harbor. Begge grupper fik milliardstore erstatninger. Det bliver ikke nemt for de amerikanske sorte efterkommere at dokumentere et tab af forsørgerevne, fordi en fjern tip-tip-oldefar måtte tilbringe sit liv i lænker. Det amerikanske samfund har udfoldet store anstrengelser for at gøre sin sorte befolkning til en aktiv og nyttig del af fællesskabet. US Census Bureau oplyser, at hvor 87 procent af sorte amerikanere i 1950 blev betegnet som fattige, er det kun 22 procent i dag. Afro-amerikanerne udgør 13 procent af USA’s befolkning, men hele 19 procent af de offentligt ansatte. Altså positiv særbehandling på arbejdsmarkedet.
Man får ikke et godt liv ved at leve på almisser. USA’s sorte befolkning burde gemme tiggerskålen væk, stoppe klynkeriet og tage ansvaret for deres eget liv. De kunne passende starte med familielivet. 70 procent af alle nyfødte sorte børn må vokse op i en familie, der består af mor og børn. Far er væk. Selv om sorte kun udgør 13 procent af befolkningen, optager de 33 procent af pladserne i fængslerne. Ikke fordi de er sorte, men fordi de er kriminelle. Afro-amerikanerne skal således feje grundigt for egen dør, inden de vrøvler videre om det onde hvide overherredømme. Fremskridt begynder med at tage ansvar for sit liv og sin familie.