Af Peter Andreas Fog, medlem af Trykkefrihedsselskabets bestyrelse
“Det er tid til at standse op og nære eftertanken; Er det sandt at myndighederne, skånselsløst skal forfølges, at vinklen partout skal være kritisk…” spurgte tidligere justitsminister Søren Pind, som han beskyldte de “danske medier for at være undergravende for folkestyret og det almene vel.” Og så fortalte han Martin Krasnik i DR2s Deadline
Jeg ser det bare som en tendens, at man føler sig simpelthen ikke som en del af de magter i samfundet som i virkeligheden på den ene side skal udfordre hinanden, men som også holder sammen på tingene.
For Pind er den frie presse ikke blot usaglig fra tid til anden, det er selve dens frihed, der er en trussel mod tingenes sammenhold. Pressens opgave består i at holde sammen på tingene sammen med regeringen, og hvis ikke pressen kan det på ansvarlig vis, må staten altså tage kontrol. Og med de sociale medier, er alle, der ytrer sig på internettet, en del af pressen. Så derfor skulle Pind lede det nyoprettede ‘Medieansvarsudvalg’ for at redde folkestyret og det almene vel fra sig selv.
For nogen kommer misinformations-truslen fra Rusland, for andre er det pandemien og for andre igen er det klimaet, som er den store trussel, der kræver censur. Det er ikke vigtigt, hvad det er, bare det er noget tilstrækkeligt mange er bange for i tiden. Hvis ikke myndighederne stoler på den fri debats evne til at oplyse vælgerhavet – demokrati dør i mørke, som var en tidligere avis slogan – bliver det essentielt at kunne styre informationsstrømmen. Det har medierne og myndighederne altid gjort i et semi-antagonistisk samspil.
Men med sociale medier har de gamle mediehuse mistet deres rolle som monopol på at holde myndighederne til ansvar på den ene side og som ’gatekeeper’ for informationsstrømmen på den anden. Det som P3s Isabella Hindkjær udtrykte da hun sagde “Vi er nødt til at melde os ind, og vi er nødt til at sige at der er nogle store sandheder, hvor vi som institutioner bærer et ansvar for at ændre verden” og “Vi er jo ikke bare en radio, vi er tv – det giver nogle ret fede muligheder”. Vi går forsigtigt forbi Godwins Lov. Så nu har Pind, mere end nogensinde før, fået myndigheder og overlejrede mediehus til at ‘holde sammen på tingene’. Med tingene menes der bare mediernes og myndighedernes gamle gænge, fra dengang de var bademestre.
Da Elon Musk køb Twitter, der nu hedder X, skilte han sig af med firmaets ‘moderatorer’, der censurerede brugerne i en uskøn blanding af deres eget woke zeitgeist og hvad de amerikanske efterretningstjenester anså for en trussel mod deres gænge¸ ‘the interagency consensus’. I stedet for en fast stab af ‘moderatorer’ og deres medfølgende selvfølelse af at være domsmænd over deres medborgeres tanker, har Musk indført ‘X-fællesskabets noter’, et system af frivillige brugere, der efter åbne regler kan komme med uddybende kommentarer eller forslag til rettelser for de værste fejl – et organisk faktatjek så at sige. Og det rammer selvfølgelig myndighederne og de gamle mediehuse hårdt på deres selvforståelse.
Så lad os se på et par eksempler, der viser hvem, der mener at være i en position, hvor de kan afgøre, hvad vi andre skal vide og hvorledes vi taler om det. Der er nok at tage af, som studievært-revolten på MSNBC, da ledelsen ansatte Republikanernes tidligere formand for partiorganisationen Ronna McDaniel, som politisk ekspert. Studieværterne var oprevede over McDaniels “løgne om 2020 valget” og at hun benægtede den imaginære opstand på Capitol. Det ødelagde “vores fredhellige æter”, udbrød Nicole Wallace og fik følge af resten af kanalens studieværter. Ophidselsen bundede grangiveligt i, at ledelsen indirekte var kommet for skade at afsløre, at fortællingen og det fejlfrie valg og 6. januar opstanden, var ‘fake news’ man fortalte for seertallenes skyld og nu var tiden til at komme videre med nye løgne.
Men studieværterne havde sat deres egne ansigter og navne på løgnen og dermed deres renomme over styr. Nuvel, ledelsen trak følehornene til sig og fyrede McDaniels inden første arbejdsdag, med visdommen at “en nyhedsredaktion kan ikke have succes, hvis ikke der er sammenhæng og enighed”. Dissens, det holder ikke sammen på tingene, det truer demokratiet og det almene vel. Sandheden er os.
CBSs journalistiske flagskib, 60 Minutes, mente at det var på sin plads at hylde kampen mod misinformation og havde et interview med Kate Starbird, der forsker i desinformation og er direktør for Center for an Informed Public. Starbird fortalte 60 Minutes veteran Leslie Stahl, hvorledes Musks insisteren på en fri debat, uden autoritative korrektiver, fra folk som hende selv, havde gjort X til et sted for misinformation, konspirationsteorier og jødehad. Men kampen mod misinformation var nu ikke slut, forsikrede hun ildevarslende, og kampen ville intensiveres som præsidentvalget senere på året nærmer sig
“KOM TILBAGE I TUBEN, I uvaskede masser!” skrev Mike Benz og henviste til et klip fra indslaget, hvor en postering påstår at vise billeder fra kampene i Gaza. Men billederne stammede fra et computerspil og var således et eksempel på den desinformation, man bliver udsat for på X. “Til slut tilføjede X brugerne en advarsel” siger Stahl i speaken uden at reflektere over, at det netop er Xs løsning på problemet. Og at det virkede efter formålet.
Glenn Greenwald noterede på X nøgternt at ““Misinformations ekspert” er en falsk titel opfundet i 2016 for at skjule politisk censur”. Hele ideen om en klasse af mennesker, der sidder inde med sandheden kaldte han svindel og tilføjede, at det politiske landskab delte sig mellem de, “der vil have den politiske diskurs bevogtet,begrænset og kontrolleret af denne verdens Kate Starbirds” og så os andre. For at demonstrere absurditeten i Greenwalds pointe kommenterede Michael Shellenberger, en af de ledende journalister netop bag Twitter Files, indslaget således
60 Minutes indslaget var særdeles chokerende. Lesly Stahl kom aldrig ind på den masse censur af korrekt information om COVIDs oprindelse, COVID vaccinerne og nedlukningerne. Hun antydede usandt at det at kaste lys på de censurerende aktivister svarede til forfølgelse. Og at hvis ikke myndighederne gjorde mere for at censurere misinformation, ville Trump supportere vælte regeringen, hvilket i sig selv er en form for desinformation rettet mod at skræmme folk til at opgive vores mest fundamentale frihed.
Og Tom Elliot tilføjede, at indslaget selv “var tykt af misinformation med påstande om, at ingen er døde af covid-vaccine, at Rusland brugte sociale medier til at manipulere i 2016 valget [hvor Trump vandt over Hillary Clinton], at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved 2020 valget, etc” Det er nemlig kun valg-benægtelse, hvis det er Trump. Og så manglede Stahl også at fortælle, at misinformations-eksperten blev sponseret af, og samarbejdede med Joe Bidens regering, fortalte Daily Caller. Og, som Kanekoa The Great påpegede, “De må også have overset hendes Facebook profil, hvor hun tilskyndede sine følgere at stemme på Demokraterne for at stoppe “fascismens og den hvide supremacismes fremmarch””
“Hvis vi ikke stopper det her, vil det ikke stoppe” slog hun fast. “Jeres børns liv afhænger af det” – “Vi står overfor en helt ny trussel”
Og så var vi mange, der kunne huske, hvorledes Leslie Stahl havde fået daværende præsident Donald Trump til at udvandre fra et interview i frustration over Stahls løgne. Trump fortalte Stahl, at FBI spionerede på hans kampagne under valget i 2016. “Det er der ikke noget bevis for” løj Stahl for sine seere, men Trump blev ved, “Selvfølgelig er der det, over det hele!”. Stahl belærte derpå Trump om, at dette var 60 Minutes og her kunne man ikke blot påstå hvad som helst. Trump forlod interviewet og blev i 60 Minutes indslag beskrevet som en ilter herre, der ikke tålte hårde spørgsmål.
Men 60 Minutes løj, FBI spionerede imod Trump kunne specialundersøger Durham afsløre, for dem, der ikke vidste det i forvejen. For det var over det hele. Den dag i dag, er der store dele af den amerikanske befolkning, der stoler på deres traditionelle nyhedskilder og stemmer derefter.
Så lad os slutte på kontinentet, hvor det viser sig, at ‘russerne’ eller ”de russiske horder”, som Søren Pind ikke så sig for fin til at beskrive dem, har “har bidraget til at sprede konspirationsteorier om prinsesse Kate” skriver TV2. Det drejer sig om “45 konti, der havde delt påstande om Kate, havde deres udspring i samme konto” i et forsøg på “at underminere tillid til institutioner, regeringen, monarkiet, medier – alt”, som en forsker forklarede.
Ikke nok med det, så har EU parlamentarikere måske også modtaget betaling for at promovere russisk propaganda, skriver Danmarks Radio. Vi får ikke at vide hvilken propaganda, men “Det skulle været sket gennem nyhedsmediet Voice of Europe”. Og det vil Venstre-medlem Morten Løkkegaard, have undersøgt, da “vi er i krig”. Det er vi nu ikke, hvis vi skal holde os til fakta
– Det er en del af en hybridkrig, der foregår, der har til hensigt at underminere den måde, vi lever på i Vesteuropa. Derfor er det alvorligt, siger Morten Løkkegaard.
Han siger, at han ikke kender til, hvem der konkret er mistanke om kan være betalt af Rusland til at sprede propaganda. Men han forventer, at der bliver taget hånd om det med det samme.
– Vi kan ikke vente. Vi er tæt på et europæisk parlamentsvalg, og vi har ikke behov for, at der er visse ting, der er spørgsmålstegn ved, siger han.
“Godt at have solide kræfter til at bekæmpe misinformation”, skrev en ven til mig, men henvisning til et indlæg Morten Løkkegaard, havde skrevet på det hedengangne 180 Grader om sandheden bag terrorangrebet 11/9 2001. Løkkegaard var nemlig rendt ind i en ung fyr der var “ualmindeligt godt begavet, og (…) knivskarp i sine analyser af de fleste af de samfundsspørgsmål”. Løkkegaard indrømmede for sig selv at “det er velkendt, at USA historisk har fremprovokeret krige bevidst” og kunne ikke svare på, hvorfor der ikke var billeder af resterne af det fly, der ramte Pentagon. Men han undrede sig alligevel over “at så begavede mennesker lod sig overbevise af hadefulde revisionister og skøre konspirationsteoretikere”. Tanken nagede ham:
”Nu sidder jeg så – et halvt års tid senere – i min sommerferie og læser op på konspirationsteorier til et højskoleindlæg. På natbordet ligger Dan Brown´s “Engle og Dæmoner” til inspiration, og jeg har fundet masser af hjemmesider på nettet. Som pynt på kagen har jeg lånt professor David Ray Griffin´s bog “Det nye Pearl Harbor” – der seriøst og effektivt gennemhuller den officielle forklaring på 11. september angrebet. Og bekræfter, at Pentagon ikke blev ramt af et fly (det kunne slet ikke ramme Pentagon uden at være blevet skudt ned af et avanceret missilforsvar), men af et “venligt” missil – altså et af USA´s egne…Men vigtigst af alt: Nu har jeg endelig overgivet mig til den herlige usikkerhedsfølelse og få pirret min nysgerrighed – og på den måde skabt en af de grundlæggende forudsætninger for god journalistik. Spørgsmålet er så, hvorfor den journalistik ikke er blevet lavet på 9/11?. Hvorfor er det overladt til pensionerede teologiprofessorer og forfattere med fransk- eller arabiskklingende navne at skrive bøger om emnet?. Måske fordi de fleste (vestlige) reportere føler det samme ubehag, som jeg følte den aften, hvor jeg blev konfronteret med min uvidenhed og åndelige dovenskab. Der findes spørgsmål, som er næsten for ubehagelige at stille. Og som uundgåeligt vil føre til beskyldninger om vanvittige konspirationsteorier. Men, men, som den gode professor Griffin skriver i sit forord: De fleste tror på konspirationsteorier, når bare de ikke er så omfattende. Og så citerer han Michael Moore, der – vittigt og klogt, har sagt: “jeg tror ikke på konspirationsteorier – bortset fra dem der er sande”. Og sådan er det: Sandheden er et sted derude. Men det kræver et åbent sind at acceptere den.”
Morten Løkkegaards sind er altså så åbent, at hans hjerne er helt faldet ud. Det er folk som ham, Leslie Stahl og resten af ‘denne verdens Kate Starbirds’ der skal beskytte den fredhellige æter mod ‘konspirationsteorier om prinsesse Kate’. Men det er selvfølgelig deres monopol på den dominerende fortælling, de kan mærke at de mister.