Danskerne har fået sværere ved at få pengene til at slå til, skriver finans.dk.
”Hver 10. dansker oplever, at flere faktorer udfordrer deres økonomi i sådan grad, at de betegnes som økonomisk sårbare. Det kan bl.a. skyldes, at det ikke er muligt at betale en uforudset regning på 10.000 kr. uden at skulle låne penge, eller at bilen er blevet fravalgt af økonomiske grunde.
Ifølge Danmarks Statistik er andelen af danskere, som selv mener, at de har svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til, steget fra 10 pct. i 2022 til 13 pct. i år. Det er det højeste antal i statistikkens levetid.
Levevilkårsundersøgelsen viser dog samtidig, at 23,5 pct. af husstandene har oplevet stigning i husstandens indkomst det seneste år, mens 16 pct. har oplevet fald. Resten har oplevet uændret indkomst”.