Hver 6. ingeniør er gået modvilligt på pension

Manglen på højtuddannede med STEM-kompetencer er en udfordring. Alligevel sendes mange vidensarbejdere på pension mod deres egen vilje. Flere end hver femte, som er gået på pension, vil gerne arbejde. Paradoksal tendens, mener IDA.

Thomas Damkjær Petersen er formand for IDA, Teknologiens stemme nr. 1, der repræsenterer ingeniører, it-professionelle og naturvidenskabelige kandidater.

Hvert år går mange ingeniører, naturvidenskabelige kandidater og it-specialister på pension uden, at det egentligt er deres eget ønske. Mange vil gerne fortsætte med at arbejde, men føler sig klemt ud af arbejdsmarkedet. Det viser en ny undersøgelse blandt flere end 1.300 medlemmer, som har forladt arbejdsmarkedet og er gået på pension.

16 pct. – svarende til hver 6. – svarer, at det ikke var deres eget ønske, at de forlod arbejdsmarkedet og gik på pension. Og 22 pct. svarer, at de gerne vil arbejde nu, hvis den rette mulighed byder sig.

”Det er mildest talt paradoksalt, at samtidig med at virksomhederne over en bred kam efterlyser højtuddannede med STEM-kompetencer, så sendes en stor gruppe af højtuddannede med disse eftertragtede kundskaber modvilligt på pension år efter år. Det tyder på, at mange virksomheder skal se at få støvet deres seniorpolitikker af og tage bedre hånd om deres mest erfarne medarbejdere. De seniorer, der både kan og vil fortsætte skal have mulighed for det. Først og fremmest for deres egen skyld, men samtidig kan de være med til at imødegå manglen på højtuddannede med indsigt i teknologi, it og naturvidenskab,” siger Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA.

LÆS OGSÅ:  Mange ingeniører må kigge forgæves efter en senioraftale

Andelen, som ønsker at arbejde, er størst blandt de yngste i gruppen. 27 pct. af seniorerne under 67 år ønsker at arbejde igen, mens 19 pct. af seniorerne mellem 71 og 75 år gerne til tilbage på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viser, at seniorerne i gennemsnit ønsker at arbejde 17 timer om ugen.

Der er et betydeligt arbejdsudbud skjult blandt de nu pensionerede vidensarbejdere. Skalerer man svarene i denne undersøgelse op, svarer det til knap 1.800 årsværk. Og var arbejdsgiverne bedre til at fastholde deres seniormedarbejdere, kunne de være med til at tage toppen af manglen på vidensarbejdere med indsigt i STEM.

For en ny mismatch-analyse, som IRIS Group og HBS Economics har lavet for Danske Gymnasier og IDA, viser, at der alene næste år vil mangle 4.000 personer med en længere videregående uddannelse indenfor teknologi og it. Samme prognose forudser, at Danmark i 2030 vil mangle 13.000 uddannede kandidater indenfor områderne ingeniør, teknik og it. Hertil kommer en mangel på 7.000 personer med en mellemlang teknik- eller it-uddannelse.

”Jeg vil kraftigt opfordre arbejdsgiverne til at få fokusere langt mere på deres seniormedarbejdere og indføre senkarrieresamtaler og tilbyde senioraftaler med eksempelvis nedsat tid for at fastholde deres mest rutinerede medarbejdere. For manglen på højtuddannet arbejdskraft forsvinder ikke lige med det samme. Desværre tyder meget tyder på, at store dele af arbejdsmarkedet slet ikke er fulgt med tiden og det vilkår, at vi alle skal blive længere på arbejdsmarkedet. Mange af vores medlemmer svarer, at deres ansættelse simpelthen ophørte pga. alder, eller at det var pres fra deres chef, der førte til, at de stoppede. De har så forgæves forsøgt at slå døren ind til arbejdsmarkedet igen. Det er ikke godt nok, og det rimer slet ikke på et rummeligt arbejdsmarked, hvor der er plads til både nyuddannede og seniorer,” siger Thomas Damkjær Petersen.

LÆS OGSÅ:  Mange ingeniører må kigge forgæves efter en senioraftale