Borgerlige begravelser er i vækst i Danmark. Mest udbredt er de borgerlige begravelser i Københavns Stift, hvor knap hver tredje begravelse sker uden kirkelig medvirken.
Flere og flere danskere forlader denne verden, uden at kirke og præst er involveret. Således er antallet af borgerlige begravelser i Danmark steget fra 5.184 i 2008 til 8.622 i 2018 svarende til en stigning på 66 pct.
Dette betyder, at hver sjette begravelse i 2018 (16 pct.) var borgerlig, mens det for 10 år siden var hver ellevte begravelse (9 pct.), der foregik uden gejstlig medvirken.
Kirkelige og borgerlige begravelser i procent. 2008-2018
Kilde: Danmarks Statistik
Anm: Begravelser summes ikke til 100 pct., da begravelser ved ’andre trosamfund’ er udeladt.
København og Helsingør ligger i top
Mest udbredt er de borgerlige begravelser i Københavns Stift, som dækker over ni såkaldte provstier, herunder Nørrebro, Vesterbro, Frederiksberg, Amagerbro. I dette kirkelige stift var hele 31 pct. af alle begravelser borgerlige i 2018.
Herefter følger Helsingørs Stift, som dækker blandt andet Fredensborg, Rudersdal og Ballerup-Furesø provstier. I dette stift var 22 pct. af alle begravelser borgerlige i 2018.
Færrest borgerlige begravelser fandt sted i Viborgs Stift. Her lå andelen langt under landsgennemsnittet med kun hver fjortende begravelse (7 pct.), som var borgerlig.
Borgerlige begravelsers andel af alle begravelser i stiftet. 2008 & 2018
Kilde: Danmarks Statistik
Flest borgerlige begravelser på Vesterbro, Bispebjerg og Nørrebro
De kirkelige stifter kan yderligere inddeles på de mindre provstier, hvor lokale forskelle i borgerlige begravelser bliver endnu tydeligere. Det provsti i Danmark, som har den højeste andel borgerlige begravelser, er Vor Frue-Vesterbro Provsti. Her var 38 pct. af alle begravelser i 2018 borgerlige.
Vesterbro følges af Bispebjerg-Brønshøj Provsti, hvor 37 pct. af alle begravelser var borgerlige i 2018. Færrest borgerlige begravelser var der i Herning Nordre Provsti, hvor blot 3 pct. af samtlige begravelser var borgerlige.
Fakta: borgerlig begravelse
- En begravelse af en person, der ikke er medlem af folkekirken, kaldes en borgerlig begravelse. Ved den borgerlige begravelse må pårørende selv forestå ceremonien.
- Den væsentligste forskel på en borgerlig og en kirkelig begravelse er, at man ved en borgerlig begravelse ikke kan bruge kirken som ramme for ceremonien eller have en præst til stede.
- Pårørende må selv holde mindeceremonien i fx deres stue, have eller et kapel.
- Pårørende må grave urnen ned hos sig selv, hvis grunden er over 5.000 kvadratmeter, og de har fået tilladelse fra stiftsøvrigheden.
- Begravelser ved andre trossamfund samt frimenigheder indgår i statistikken som særskilt kategori og er dermed ikke med i tællingen af borgerlige begravelser
- Kilder: Kirkeministeriet, Begravelse.dk og Viborg Stifts Begravelsesvejledning