Corona-krisen har ramt flytrafikken hårdt, men selvom Sundhedsstyrelsen ikke fraråder flyrejser, mener hver tredje dansker ikke det er sikkert, før der er en vaccine. Det viser en ny undersøgelse, Kantar Gallup har lavet for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring.
Frygten for at blive smittet med corona i forbindelse med en flyrejse er stadig så udbredt blandt danskere, at de ikke tør flyve i den nærmeste fremtid.
Det er konklusionen i en en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring.
Overordnet set erklærer 52 procent af de adspurgte, at de ikke vil flyve under de nuværende omstændigheder, og for størstedelens vedkommende vil det kræve en vaccine mod corona, før de igen vil købe flybilletter.
34 procent vil kun flyve, hvis de selv eller folk i risikogruppen kan blive vaccineret, mens 9 procent kun vil flyve igen, hvis sygdommen er udryddet.
For 9 procents vedkommende har corona-krisen fået dem til at droppe flyrejser fuldstændigt.
Men det er vigtigt at huske på, at flyselskaberne har lavet en række tiltag, der minimerer risikoen for at blive smittet på rejse, lyder det fra Dan Kjølhede Laursen, der er direktør i Gouda Rejseforsikring.
– Det er helt naturligt at være bekymret for smitte i den nuværende situation, men det er vigtigt at huske på, at intet miljø er helt undtaget for smitterisiko, og flyselskaberne har taget situationen meget alvorligt og lavet en række tiltag, så risikoen for smitte ombord på fly er minimeret, siger Dan Kjølhede Laursen.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring blandt 1673 repræsentativt udvalgte danskere i september 2020.
- Ja, privat rejse 7 %
- Ja, arbejdsrejse 1 %
- Nej 92 %
- Når corona er helt overstået – sygdommen er udryddet 9 %
- Når vi har en vaccine, der er blevet distribueret til dem, der er i risikogruppen 7 %
- Når vi har en vaccine, der er blevet distribueret bredt 27 %
- Jeg vil rejse med fly næste gang jeg skal til udlandet, uagtet corona 16 %
- Andet, notér 8 %
- Jeg vil ikke rejse med fly mere 9 %
- Ved ikke 24 %