”DF er i dag et mellemstort borgerligt parti med åbenlyse identitetsproblemer. For hvad er egentlig partiets mission, og hvad er dets strategiske retning”, spørger Bjarne Corydon i Børsen.
“Skal ny vælgerfremgang sikres gennem en kompromisløs, nærmest revolutionært ultimativ nationalkonservatisme, der kan konkurrere med positionerne hos Nye Borgerlige og Stram Kurs? I så fald bidrager DF til et meget voldsomt opbrud i det borgerlige Danmark, som i yderste konsekvens kan føre til en ommøblering af hele det politiske landskab.
Eller er det DF’s ambition at sikre sig indflydelse på pragmatisk vis? At komme tilbage på sporet mod regeringsduelighed? I så fald er tiden inde til at udvise ydmyg besindelse. Og komme ind i kampen for at forklare Pernille Vermunds og Rasmus Paludans vælgere om den virkelige verdens vilkår. Både når det gælder økonomi, globalisering, internationalt samarbejde og vores tilhørsforhold til EU“.
24NYT: Det store spørgsmål er, hvordan DF vil definere sin kommende rolle i dansk politik og hvad partiet vil differentiere sig på.
DF står som eksponent for socialdemokratisk økonomisk politik, men her er det S og V, der tilbyder den ægte vare.
Tidligere stod DF for en stram udlændingepolitik, men nu er det Nye Borgerlige og Stram Kurs, der tilbyder den ægte vare.
Og når den markante DF-stemmesluger Morten Messerschmidt forsøger at markedsføre sig selv som en lysegrøn profil i partiet, kan det udlægges som tegn på desperation.
Der er vist ingen tvivl om, at DF ønsker at ride med på en grøn folkestemning i håbet om at høste politisk gevinst. Det er dog en perspektivløs strategi at forsøge at ligne alle andre. En grøn profil er jo ikke noget, DF kan differentiere sig på.
Hvor er du på vej hen, DF?