I det socialistiske Danmark er fællesskabet Gud

I midten af 1990’erne passerede vi en skæbnesvanger grænse for folkestyret, idet flertallet af vælgerne nu stod uden for arbejdsmarkedet. Vi gled hermed ind i formynderstaten, hvor trefjerdedele af alle danskere enten arbejder for stat eller kommune eller er på offentlig forsørgelse, og trefjerdedele af folketing og regering er rekrutteret fra det offentlige. Det skriver Asger Aamund i Berlingske.

Statsmagten er nu blevet så stærk og dominerende, at vi må omdøbe den til noget mere rart og behageligt. Noget, der er hjertevarmt og trygt, noget der dufter af kammeratskab omkring lejrbålet og at holde hinanden i hånden i dansen omkring juletræet. ”Fællesskabet” er derfor det nye navn for statsmagten.

24NYT: Ordet ”fællesskab” optræder i forskellige former hele 41 gange i Socialdemokratiets principprogram, skrev Bent Winther i Berlingske i 2017. Fællesskabet er ikke bare det lysende mål for det socialdemokratiske menneske, men også midlet til at opnå frelsen. Hvis nogen tror, at de kan slippe af sted med at være fælles på skrømt, tager de fejl. Læs mere her.

Kommentarer