I enhver dansker gemmer sig en lille nordkoreaner

Ordet samfundssind er en socialdemokratisk konstruktion, som står i skarp kontrast til ordet borgersind. Begrebet kalder på folkets blinde lydighed og forudsætter, at folk fuldt ud tilsidesætter egne interesser i samfundshelheden. Regeringsforslaget om tvangsvaccination er et godt eksempel, skriver Mia Amalie Holstein i Berlingske.

”Når regeringen indskrænker den personlige frihed gennem opfordringer til samfundssind fremfor at appellere til individuel ansvarlighed eller ved at indføre lovgivning, så bliver det let en glidebane til gensidig social kontrol, udskamning og mobning. For er det i virkeligheden samfundssind at tage sit barn med på indkøb?

Min største bekymring relateret til samfundssind er, at de rettighedstab, vi har lidt i samfundssindets navn, ikke har ført til større modreaktioner i befolkningen.

Jeg siger ikke, at Danmark er på vej til at blive Nordkorea. Kun at der i enhver dansker gemmer sig en lille nordkoreaner, som gerne vil styres og kontrolleres gennem krisetider. Og det er slemt nok i sig selv”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)