Regeringens coronahåndtering styres af de ekstreme forsigtighedsprincipper, som bruges til at begrunde hastelove, til at indføre strenge straffe for “coronaforbrydelser”, til at fjerne erstatningskrav for erhvervslivet, til at lukke minkerhvervet og til at fjerne virksomhedernes klageadgang i forhold til kompensationsordningerne – for blot at nævne nogle af konsekvenserne af regeringens beslutninger. Alle disse beslutninger, herunder gårsdagens beslutning om nye restriktioner, gennemføres uden troværdige sundhedsfaglige begrundelser.
”Mellem jul og nytår besluttede statsministeren at forlænge den meget restriktive nedlukning af det danske samfund. Næsten alle partier støtter nedlukningerne, og danske medier er ikke ligefrem kritiske overfor politikken. Det er ikke overraskende, da man bliver angrebet hvis man stiller spørgsmål ved, om nedlukninger gør nogen forskel overfor den nye coronavirus. Mange, der ellers følger forskningen, holder derfor mund med, at der findes i hvert fald 24 studier, der finder enten meget små eller slet ingen effekter af nedlukninger”, skrev prof. Christian Bjørnskov på punditokraterne.dk allerede i januar 2021.
I går indførte S-regeringen en række nye restriktioner, der især vil ramme restaurations- og nattelivet. Nedlukningen kommer netop, som barer, restauranter, natklubber, diskoteker mv. står over for den absolutte højsæson – juleperioden. Det er et hårdt slag, fordi oplevelsesindustrien i forvejen har holdt lukket i 18 måneder.
Hertil kommer, at hele oplevelsesindustrien står over for at skulle afdrage gæld for over to milliarder kroner i skat og moms til staten. Industrien har tabt store summer de seneste 2 år og nu fjerner S-regeringen den måned, hvor virksomhederne havde mulighed for at få lidt af de penge tilbage. Det siger sig selv, at det kommer til at have store økonomiske konsekvenser. En forlænget juleferie for skolebørnene vil ligeledes koste produktionstab i virksomhederne.
Mens pengene fosser ud af de selvstændiges lommer, bliver de offentligt ansatte mødt med jobsikkerhed, en symbolsk lønnedgang og krav om afholdelse af enkelte ferie- og afspadseringsdage. Både i politiik og kommunikation står det klart, at de selvstændige tilhører samfundets B-hold, som man politisk kan tillade sig at negligere.
Det at være selvstændig og bruge egne penge til at skabe noget, der kommer andre til gavn og skaber værdi for samfundet, er ikke en værdi, man hylder i Danmark. Ingen offentligt ansatte er derfor under coronakrisen blevet fyret eller er gået ned i løn, og ingen i Danmark sætter spørgsmålstegn ved det.
Politikerne, embedsmænd, store virksomheder, den akademisk uddannede elite og de ca. 800.000 offentligt ansatte, der har deres på det tørre, ser til, mens de små erhvervsdrivende presses ned i et voksende prekariat. De ca. 200.000 små selvstændige er blevet til pariaer i det socialdemokratiske velfærdssamfund. De er nederst i fødekæden.
Vi skulle hilse fra Mette og sige: Lev med det.
André Rossmann