Gør man i hverdagen noget dumt, indser man det og siger undskyld. Hvis undskyldningen er ærligt ment, bliver den godtaget. Videre. Med politik er det helt anderledes, skriver Mikael Jalving i Jyllands-Posten.
”Du kan for eksempel medvirke til at åbne dit land for en massiv og ødelæggende indvandring gennem årtier og alligevel lade som om, du fører en stram udlændingepolitik. Du kan medvirke til at afruste det nationale forsvar gennem årtier og alligevel komme i betragtning til posten som generalsekretær i Nato. Du kan aflive et legitimt erhverv i løbet af fem minutter og alligevel overleve politisk.
Alt sammen uden at sige undskyld. Her undskyldes der aldrig – medmindre det handler om berøringer på lår og rumpet eller noget med 117 kønsidentiteter”.