Identitetspolitiske synspunkter stortrives blandt moderne storbyvælgere, og identitetspolitik fylder mere og mere i den politiske diskussion, skriver Jarl Cordua i Berlingske.
”Identitetspolitikken vinder frem overalt og har for længst indtaget virksomhedernes HR-afdelinger, reklamebureauer, universiteter, medieredaktioner og sågar Kongehuset. Der bliver færre reklamer kun med etnisk hvide mennesker. Nye statuer i byrummene skal være af kvinder. Paneler kun med hvide mænd i tv eller på konferencer er bandlyst. Litteraturkanonen kræves revideret, så vurderingen af litteraturens kvalitet underordnes kønslig ligestilling.
Seneste bølge er, at alle navneord, hvori ’mand’ indgår, bør ændres til det kønsneutrale ’person’. Formanden er i mange organisationer og kommuner blevet til forpersonen, mens kravet om kønsneutralitet i sproget lyder stadigt kraftigere.
Senest har DBU skiftet målmanden ud med det engelske ord ’keeper’, for at undgå kønsligt sprog, der fremmedgør unge piger fra at dyrke sporten. Alternativet, Enhedslisten og især De Radikale omfavnede tidligt identitetspolitikkens krav, og i en periode skrev flere kandidater deres såkaldte pronominer på deres LinkedIn-profiler, hvilket er en markør for, hvor ’woke’ man er i sine holdninger.