Grundet sit fallerede uddannelsessystem har Danmark kun få forskere i international klasse. Miseren starter i folkeskolen og fortsætter gennem gymnasiet og universiteterne. I dag accepterer både universitetsledelser og politikere et videns- og abstraktionsniveau hos dimittenderne, som er lavere end det niveau, der gjaldt for 20-30 år siden.
Det står lige så slemt til med danske ph.d.’er. Der bliver uddannet for mange ph. d.’er herhjemme, som forskningsmæssigt ikke er konkurrencedygtige i forhold til lande, Danmark sammenligner sig med såsom Sverige og Storbritannien. Man skønner, at 20 pct. af de danske ph.d.’er ikke har en tilstrækkeligt høj international kvalitet. Det har man simpelt hen ikke talentmassen til i så lille et land som Danmark, mener eksperterne.
Eftersom Danmark mangler dygtige og talentfulde forskere, er landet nødt til at masseimportere udenlandske forskere. Facit er, at 43 pct. af forskerne på de otte universiteter i dag er udlændinge. På tre af dem er der nu flere udlændinge end danskere: På IT-Universitetet (IT-U) er det 65 pct., på DTU er det 59 pct. og på CBS er det 52 pct. 62 pct. af de 1.554 adjunkter er udlændinge. 69 pct. af de 3.565 postdocs er udlændinge. 44 pct. af de 5.109 ph.d.er er udlændinge. Blandt professorerne er 77 pct. danskere, mens det samme gælder for 72 pct. af lektorerne.
De halvstuderede danske forskere, der ikke har brains nok til bringe ny viden, driver enten pseudoforskning eller politisk aktivisme baseret på løgn, manipulation og skjulte, venstreorienterede agendaer. De fleste med kodeord som ”racisme”, ”kolonialisme”, ”hvidhed”, ”sorthed”, ”køn”, ”intersektionalitet”, ”migration”, ”integration”, ”mellemøststudier”, ”islam”, ”klima” o.lign.
I 2019 har 218 danske forskere f.eks. underskrevet et klimamæssigt nødråb med det budskab, at Danmark skulle afvikle produktionen af fossil energi. Flere af de forskere, der havde skrevet under klimanødråbet, havde ikke forstand på klimaet, men har valgt at sætte deres uvildighed og troværdighed over styr ved at agere som en aktivistisk part i klimasagen og legitimere den grønne dagsorden. Det gælder f.eks. lektor Martin Klatt fra Institut for Statskundskab på SDU, som egentlig forsker i dansk-tyske relationer i et historisk perspektiv. Han har imidlertid skrevet under, fordi han som privatperson ”går vældig meget op i klimaspørgsmål”.
I 2021 bragte Politiken et opråb, der hed ”Forskere og undervisere med speciale i Mellemøsten: Danmark bør påtage sig en ledende rolle i kampen mod israelsk apartheid”. I dette opråb fordømte 35 danske forskere helt ensidigt Israel for alt ondt i regionen og forlangte, at Danmark, EU og FN omgående skulle indlede en bredspektret boykot af Israel.
Det seneste eksempel på en dansk pseudoforsker er prof. Mikkel Bolt, der er en del af det venstreradikale reptilfællesskab i København. Bolt kalder sig kunsthistoriker og er ansat som professor i politisk æstetik på Københavns Universitet. Her får han helt ustraffet lov til at fylde skiftende årgange af studerende med manipulerende, antisemitiske løgne om konflikten mellem Israel og palæstinenserne.
For nylig har Bolt sammen med flere end 939 nordiske kolleger underskrevet en solidaritetserklæring med det palæstinensiske folk, hvor den israelske ”apartheidstat” anklages for at begå ”folkemord” på palæstinenserne. Når Mikkel Bolt skriver under på en erklæring, der stempler Israel som ”apartheidstat” og anklager landet for at begå ”folkemord”, gør han sig skyldig i manipulerende og useriøs omgang med kompliceret jura. Israels mål er nemlig ikke at udslette den palæstinensiske befolkning, og i et krigsforbrydertribunal ville Mikkel Bolt og de øvrige 938 nordiske halvhjerner derfor have meget svært ved at bevise, at de israelske krigshandlinger i Gaza lever op til Den Internationale Straffedomstols definitioner af folkedrab.
Virkeligheden er, at det den 7. oktober ikke var Israel, men Hamas, der har massakreret, lemlæstet og dræbt civile israelere ud fra en erklæret målsætning om etnisk udrensning af jøder og udslettelse af Israel fra verdenslandkortet. Israels invasion af Gaza er derfor fuldt berettiget, idet Israel har ret til at tilintetgøre Hamas evne til at udføre nye terrorangreb og massakrer på israelere. Det korte af det lange er, at det israelske svar på terrorangrebet ikke opfylder FN’s kriterier for folkedrab, der bl.a. kræver dokumentation for forsæt og intentioner om folkedrab.
Så er der løgnen om, at Israel er en ”apartheidstat”. Apartheid kommer fra afrikaans og betegner en adskillelse af racer og etniske grupper. Sydafrika havde indtil begyndelsen af 1990’erne en lovgivning, der opdelte hvide, farvede og sorte i særlige kategorier og med ulige rettigheder. Og selv om det stærkt anti-israelske og pro-palæstinensiske NGO Human Rights Watch har fastslået, at Israel ikke fører ”sydafrikansk apartheid”, bliver antisemitiske kræfter worldwide ved med at misbruge begrebet ”apartheid”, der stammer fra Sydafrika, i relation til Israel.
Sandheden er, at arabiske statsborgere i Israel både kan stemme og stille op til valg, og at der er arabiske israelere i både sundhedsvæsen, politi, administration og domstole. En lang række arabiske borgere i Israel er blevet udnævnt til ambassadører, professorer, højesteretsdommere, hospitalsdirektører og andre topposter i det israelske samfund. Ved sidste valg i Israel kom den arabiske fællesliste ind i Knesset, det israelske parlament. Samme sted sidder arabiske politikere i andre partier. Hæren, rygraden i det israelske samfund, tæller også arabisktalende soldater i form af drusere og beduiner. I busser, på bænke og restauranter, i biografer, koncertsale og sportsanlæg, alle steder i det offentlige rum færdes jøder og ikke-jøder side om side. Og selv om israelsk lovgivning understreger den israelske stats ”jødiske” karakter, er der i Israel langt til det sydafrikanske apartheidregimes altomfattende nægtelse af sortes rettigheder og fysisk raceadskillelse af hele samfundet. Du kan læse mere herom bl.a. her og her.
Pseudoforskeren Mikkel Bolt hjælper Hamas ved at gentage Hamas’ løgnagtige bullet points og kræve, at Israel skal holde op med at forsvare sig selv. I Bolts og Hamas’ optik er Israel nemlig den eneste stat i verden, der ikke må forsvare sig selv, når den bliver angrebet. Vi kan dog forsikre Bolt om, at Israel er kommet for at blive og bliver ved med at ligge, hvor den ligger, uanset hvor mange pro-palæstinensiske solidaritetserklæringer Bolt og hans ligesindede måtte skrive under på.
André Rossmann