IGEN! 31-årig dømt for at have forvoldt babys død stikker af fra retten

Syd- og Sønderjyllands Politi indledte mandag eftersøgningen af en 31-årig mand, der tidligere på dagen i en ankesag ved Retten i Sønderborg blev idømt ni års fængsel for at have forvoldt et et-årig barns død.

Den 31-årige blev frifundet, da sagen blev behandlet ved byretten, og har således ikke været varetægtsfængslet under ankesagen.

Efter afgørelse af skyldsspørgsmålet, hvor den anklagede blev kendt skyldig, forsvandt den 31-årige fra retten, og han var således ikke til stede, da straffen på de ni års fængsel blev udmålt.

Anklagemyndigheden har tidligere i dag bedt politiet om at eftersøge den dømte med henblik på fremstilling for Landsretten i Viborg. Her vil anklagemyndigheden begære domfældte fængslet efter dommen.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)