Stenkast fra bro – Østjyllands Politi har mistænkt
Onsdag morgen modtog Østjyllands Politi flere anmeldelser om, at der lå flere større sten på Skanderborgvej i Hadsten, som sandsynligvis var kastet fra en bro på Skovvej.
Østjyllands Politi har efterforsket sagen og har fundet frem til en person, som man mistænker for at have kastet stenene. Vedkommende skal nu afhøres, og sagen skal efterforskes nærmere.
Umiddelbart er ingen biler blevet ramt af stenene.
Indtil der er sket afhøring og yderligere efterforskning i sagen, ønsker Østjyllands Politi ikke at udtale sig yderligere.