IGEN: Udenlandsk statsborger bliver ikke udvist på trods af stribevis af lovbrud

En 42-årig kurder og irakisk statsborger bosiddende i Brabrand blev i fredags ved Retten i Aarhus dømt for at have begået en række organiserede tricktyverier i hele landet.

Den 42-årige blev idømt i alt halvandet års fængsel og betinget udvisning med prøvetid i to år for i alt 23 tricktyverier i forskellige forretninger – typisk supermarkeder. I alt var den 42-årige med til at stjæle for omkring 200.000 kroner.

Fremgangsmåden var hver gang stort set den samme. Én afledte en medarbejder på et tidspunkt, hvor der var få medarbejdere til stede. Imens stjal de andre spiritus, cigaretter og andre let omsættelige varer. Det gik blandt andet ud over Kiwi i Aarhus, Netto i Beder og Brugsen i Højbjerg – men også flere andre butikker i hele landet.

– Lokalpolitiet i Aarhus Vest har lavet en flot og grundig efterforskning, hvor forhold fra hele landet er blevet samlet ved Østjyllands Politi. Derfor er jeg naturligvis meget tilfreds med, at retten fandt det bevist, at der er tale om professionelt og organiseret tricktyveri, hvilket også kom til udtryk i straffen, siger anklager Irene Thyssen.

Tidligere er flere andre fra samme gruppe, som den 42-årige, blevet dømt for tricktyveri. En række andre sager efterforskes og kan formentlig munde ud i flere hundrede sigtelser.

Tricktyverierne bliver efterforsket af politiet i Aarhus Vest, der har set videoovervågning igennem fra en række butikker. Her har de på grund af deres gode lokalkendskab kunne genkende flere mænd, der bor i Brabrand. Således også den 42-årige.

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb