Site icon 24NYT

Det ynkelige Sverige: Nu beder svenskerne Trumps USA om hjælp

Foto: Sveriges statsminister Stefan Löfven besøger USAs præsident Donald Trump i det Hvide Hus, marts 2018

Antallet af dødelige skyderier slår ny rekord i Sverige. Trumps USA afgiver nu politifolk til det land, der hånede ham for kort tid siden.

Svenske medier og politikere var hurtige til at gøre grin med Donald Trump, da han under sin valgkamp i 2015 gav Sverige som et eksempel på negative konsekvenser ved ikke-vestlig indvandring.

Trump talte om en bølge af nylig voldshændelser i Sverige, og straks gik Twitter-tagget #LastNightInSweden viralt. Her postede folk kommentarer om mad der var brændt på og om den kommende Majfest som eksempler på “alvorlige” hændelser i Sverige.

Sveriges tidligere udenrigsminister Carl Bildt mente sågar, at Trump måtte have røget et eller andet virkelighedsforvrængende.

Ingen ville åbenbart erkende, at Trump havde en pointe.

Men nu griner de ikke længere så højt i Sverige. For andet år i træk slår antallet af skuddræbte rekord. I 2017 blev 43 mennesker dræbt i skyderier, hvilket var det højeste antal nogensinde i Sverige. Landets øverste politimester Dan Eliason gik på nationalt TV sagde lige ud “hjælp os, hjælp os,” i en bøn til landets myndigheder om at bidrage til at stoppe den voldsbølge, som i disse år skylder ind over landet.

I 2018 har antallet af skuddræbte indtil videre rundet 44. Ny rekord – igen – og svensk politi er i panik. “Det er ekstremt alvorligt at vi i Sverige ikke kan få bugt med den dødelige vold. Der er i Sverige en ekstrem høj risiko for at blive offer for skydevåben” udtaler kommisær Gunnar Appelgren fra Stockholms politi.

En del af svensk politis løsning er nu at bede USA om at sende politifolk til Sverige.

“De er de mest erfarne politifolk fra New York og New Jersey indenfor især skydevåbenvold. De skal undervise os og vi har startet et samarbejde som også kommer til at fortsætte fremover,” fortæller Gunnar Appelgren.

Trump har dyet sig fra et; “hvad sagde jeg”. I stedet tænker han sandsynligvis sit om, at svenskerne låner USAs politifolk.

Meningerne på de sociale medier er delte. Nogle mener, at Trump ikke bør hjælpe svenskerne førend de har undskyldt og erkendt at Trump havde ret.

Andre roser Trump for at vise format, når han lader Sverige låne nogle af USAs bedste politifolk efter at højtstående svenske politikere har hånet ham for at advare imod de problemer, som svenskerne nu selv beder om hjælp til.

Giv os din mening nedenfor: Hvad mener du om, at USA hjælper Sverige?

Exit mobile version