Indsatte udnytter forvaltningsloven til at få fat i navne på fængselsbetjente

Det kan være fordi, de indsatte har en oprigtig interesse i at se deres personjournal, udskrift af urinprøver og handleplaner.

Men det kan også være, fordi de af ond vilje gerne vil have fat i navnene på fængselsbetjente, som de har været i berøring med.

Faktum er, at Kriminalforsorgen i øjeblikket oplever en strøm af henvendelser fra indsatte, som gerne vil se deres sagsakter.

De indsatte er tilsyneladende blevet opmærksomme på forvaltningslovens muligheder for at få adgang til navnene på fængselsbetjente ved at søge aktindsigt.

Og det er ikke bare et par navne, som Kriminalforsorgen udleverer til enkelte indsatte. Det er navnene på alle de betjente og øvrige medarbejdere, den indsatte har været i kontakt med.

I nogle tilfælde bliver 80 fulde navne udleveret på én gang.

Mange aktindsigter i Vestre Fængsel
En af de institutioner, der oplever mange aktindsigter, e r Vestre Fængsel. Det oplyser forbundets områdetillidsrepræsentant i Hovedstaden, Gert Jensen.

”Jeg har haft rigtig mange henvendelser fra medlemmer, som ikke ønsker deres navn offentliggjort ved aktindsigt. Det gælder både fra indsatte og fra andre som for eksempel pressen.”

Også de øvrige sjællandske institutioner oplever talrige aktindsigter. Det fortæller forbundets områdetillidsrepræsentant på Sjælland, Henning Mørck.

”De indsatte får udleveret navne på alle personer, som har været på arbejde. Det gælder selv den betjent, som sidder i porten,” siger han.

Man har som medarbejder mulighed for at gøre indsigelse, men det tager Kriminalforsorgen ofte ikke til følge.

”Selvom de bekræfter, at de ikke vil have deres navn udleveret, bliver navnene udleveret alligevel. Begrundelsen er, at Kriminalforsorgen ikke anser deres ønske om anonymitet som et vigtigt argument,” siger Henning Mørck.

Hensynet til den indsattes adgang til sin sag vejer altså tungere end hensyn til de ansattes sikkerhed. Forbundets områdetillidsrepræsentanter i Midt og Nordjylland og Syddanmark har også fået mange henvendelser fra bekymrede medlemmer.

Forringer sikkerheden
Fængselsforbundets forbundssekretær Erik Holmestad Larsen mener, at de indsattes brug af aktindsigter strider direkte mod de tiltag, som blev indført i 2017 efter flere voldelige overfald på betjente.

”Når Kriminalforsorgen har nedsat en taskforce og indført tiltag for at beskytte os bedre – blandt andet med tjenestenumre som sikrer anonymitet – så virker det paradoksalt, at de indsatte bare kan få udleveret vores navne med en aktindsigt,” siger han.

Erik Holmestad Larsen mener, at loven bør tilrettes tilsvarende de regler, som blev vedtaget i vidnepakken i 2017. Det vil betyde, at fængselsbetjentes navne erstattes med såkaldte u-numre.

”Hvis betjentene identificeres via numre kan ledelsen altid se, hvilken betjent, som har truffet en afgørelse i forhold til en indsat. Det er meget sjældent, at en indsat har et reelt behov for at kende en betjents fulde navn,” siger Erik Holmestad Larsen.

Svar fra ministeren
Fængselsforbundet har forelagt problemstillingen for justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Han svarer i et brev til forbundet, at Kriminalforsorgen er i færd med at udarbejde klarere retningslinjer for, hvornår en medarbejder kan undtages fra aktindsigt. Et arbejde som han lover at inddrage forbundet i.

”Det er min forventning, at de nye retningslinjer vil kunne bidrage til at sikre en ensartet og korrekt anvendelse af reglerne,” skriver ministeren.

Erik Holmestad Larsen forventer mere end det: ”Der er et hensyn at tage til vores sikkerhed. Det hensyn giver loven på nuværende tidspunkt ikke i tilstrækkelig grad mulighed for at tage. Arbejdstilsynet skriver i deres vejledning, at arbejdsgiver skal tilbageholde ansattes fulde navn som en del af beskyttelsen af medarbejderen. Derfor er det absurd, at lovgivningen ikke følger med på dette område,” siger han.

Vidnesbeskyttelse i retten
Ministeren svarer også på et andet spørgsmål, som forbundet har stillet.

Som led i vidnepakken blev der for to år siden indført bedre vidnebeskyttelse af fængselsbetjente, som indkaldes i retssager. 

Pakken skulle blandt andet sikre, at en gerningsmand ikke får kendskab til fængselsbetjentes fulde navn i forbindelse med, at de afgiver forklaring i retten.

Til trods for vidnepakken oplever fængselsbetjente dog, at deres navne alligevel bliver læst op i retten.

Ministeren lover nu at tage kontakt til politiet og Rigsadvokaten for at sikre, at de benytter de muligheder, der er for at beskytte fængselsbetjente som vidner i straffesager. 

Fængselsforbundet har fået mange henvendelser fra medlemmer, som ikke ønsker deres navne udleveret til indsatte. Her er nogle uddrag. 

Jeg finder det dybt problematisk, at en indsat får udleveret mit fulde navn. Han kan nu videregive det til de 30-40 andre indsatte, som han går på gårdtur med. Det giver mig ondt i maven.

Jeg er den eneste i Danmark, som hedder det, jeg gør. Hvorfor skal mit fulde navn oplyses?

Jeg har absolut ingen idé om, hvilke personer der får mine oplysninger. Den indsatte kan sagtens være blevet syg og farlig, siden jeg gjorde mit arbejde.

Jeg kan på ingen måde acceptere, at indsatte skal have mit fulde navn. Det må være acceptabelt, at indsatte får mit fornavn samt u-nummer.

Jeg vil ALTID uanset klient, begrundelse og sag frabede mig, at mit fulde navn bliver brugt, da mit efternavn ikke er almindeligt.

Nej, jeg ønsker IKKE mit fulde navn oplyst til TV2.

Det er utroligt, at vores egen arbejdsgiver ikke kan forstå, hvorfor en fængselsbetjent i disse tider ikke har lyst til at  få sit navn offentliggjort.