Indvandrer dømt hæleri af 20 millioner kroner – her er straffen

Endnu en person er torsdag blevet dømt i den sag, der af politiet er døbt Operation Goldfinger.

En 66-årig irakisk mand er dømt for gennem fem måneder i 2019 at have modtaget 20 millioner kroner i Sverige, som han fik vekslet til euro i Polen, inden pengene blev transporteret tilbage til Danmark.

Den 66-årige er dømt for at have afleveret pengene til tre af de personer, der er tiltalt i hovedsagen i Operation Goldfinger. Her er 15 personer tiltalt for indsmugling af ni ton kokain. To personer er allerede idømt fængselsstraffe for groft hæleri, mens to andre er dømt for indsmugling og salg af kokain.

Det har fra begyndelsen af efterforskningen været politiets og anklagemyndighedens opfattelse, at bagmændene havde behov for at veksle pengene til euro, så de på ny kunne købe store mængder kokain i udlandet.

Retten har da også fundet det bevist, at den 66-årige mand har vekslet pengene i Polen, selv om han vidste eller burde have formodet, at pengene stammede fra strafbare handlinger begået i Danmark.

»Dommen i dag er resultatet af et grundigt efterforskningsarbejde fra både dansk og svensk politi, der har arbejdet tæt sammen i sagen. Selv om den tiltalte ikke har begået sine handlinger i Danmark, har pengene udelukkende forladt landet for at blive vekslet til euro og ende tilbage i Danmark. Jeg er derfor meget tilfreds med dommen, der viser, at grænseoverskridende kriminalitet heller ikke kan betale sig,« siger anklager Annika Jensen fra Særlig Efterforskning Øst ved Københavns Politi.

LÆS OGSÅ:  VIDEO: Disse fire udlændinge efterlyses efter groft tyveri

Den dømte blev også udvist for bestandigt. Han udbad sig betænkningstid i forhold til eventuelt at anke dommen.

Sagen er den sidste sag, der bliver afgjort forud for hovedsagen i Operation Goldfinger, der begynder den 4. december i Københavns Byret.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)