Site icon 24NYT

Indvandrere dømt

retten i kolding

Fire mænd på henholdsvis 22 år, 23 år, 24 år og 26 år samt en 21-årig kvinde blev den 1. juli 2021 ved Retten i Kolding idømt fængselsstraffe på mellem 3,6 og 5 års fængsel for sammen at have stået bag en profil på det sociale medie Snapchat, hvorfra de solgte bl.a. hash og kokain i Vejle.

Gennem Snapchat-profilen og dertilhørende telefonnumre kunne kunder bestille kokain, som de efterfølgende fik leveret på et mødested i Vejle. Retten fandt, at de dømte havde været involveret i 287 handler i juni 2020, hvor de altså solgte eller forsøgte at sælge knap 400 gram kokain til en lang række personer i Vejle-området.

Den 2. juli 2020 blev de personer fem anholdt og i den forbindelse fandt Sydøstjyllands Politi yderligere ca. 450 gram kokain og 1,5 kg. hash på forskellige adresser, som de dømte havde en tilknytning til.

Den 21-årige kvinde og mændene på 24- og 26 år er fra Vejle, mens de to mænd på 22 år og 23 år er bosiddende i Ikast-området.

Fængselsstraf og indrejseforbud

Den 21-årige kvinde blev idømt 3 år og 6 måneder, mens den 24-årige og 26-årige mand begge blev idømt 4 års fængsel.

Den 23-årige mand blev også fundet skyldig i flere færdselsforhold, for at flygte fra politiet og for tre gange at have været i besiddelse af hash i arresten, hvor han var varetægtsfængslet. Han blev idømt 4 år og 6 måneders fængsel.

Den 22-årige mand blev idømt 5 års fængsel som en fællesstraf, der indeholder 488 dage fra en tidligere dom, som han er prøveløsladt fra.

Derudover blev både den 22-årige, 23-årige og 26-årige mand, udvist af Danmark med et indrejseforbud for bestandig.

Den 23-årige mand ankede til frifindelse, ligesom den 26-årige mand ankede udvisningsspørgsmålet. De øvrige tre udbad sig betænkningstid efter dommen. De dømte har alle fem været varetægtsfængslet under sagen og forblev fængslet efter dommen.

 

Exit mobile version