Indvandrere gav sig ud for at være politiet og fik adgang til kvindes hjem – truede hende til at…

En 52-årig kvinde anmeldte natten til torsdag, at to personer omkring kl. 01.00 har snydt sig ind i hendes hus ved at udgive sig for at være politimænd. De to mænd truede herefter den 52-årige til at udlevere et mindre pengebeløb, hvorefter de hurtigt forsvandt igen i ukendt retning.

Kvinden beskriver de to mænd som: 

a. En mand med mellemøstlig udseende, der er ca. 170-175 cm høj og kraftig af bygning. Han var iført dueblå kortærmet skjorte, mørke bukser, hvide tætsiddende plastichandsker og talte gebrokkent dansk.

b. En mand med mellemøstlig udseende, der er ca. 175-180 høj og kraftigt bygget med karseklippet hår. Han var iført dueblå kortærmet skjorte magen til den anden mand, cowboybukser, hvide tætsiddende plastichandsker og talte gebrokkent dansk.

Har du set noget i tidsrummet mellem kl. 00.30 til 1.00 i området omkring Devantiersvej i Fredericia natten til torsdag den 13. august 2020, så kontakt Sydøstjyllands Politi på 114.

Del meget gerne efterlysningen på Facebook.