Site icon 24NYT

Indvandrere overrepræsenteret blandt coronasyge

Professor og overlæge Thomas Benfield har ifølge Berlingske advaret om, at indvandrere var overrepræsenteret på coronafdelingen på Hvidovre Hospital.

Men ellers er det Vallensbæk, Hvidovre, Ishøj og Albertslund kommuner, der alle er blandt top-fem med flest smittede relativt set, og i alle kommuner er der en større repræsentation af indvandrere og efterkommere, end der er for landsgennemsnittet.

Indvandrere og efterkommere udgør cirka 14 pct. af den samlede befolkning I Danmark, mens fire ud af ti borgere i Ishøj Kommune har udenlandsk baggrund.

Udenlandske studier viser, at flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark, kan lide af en dobbelt sygdomsbyrde, altså at de har en højere forekomst af kroniske sygdomme, som også kan have en betydning for, om de bliver indlagt med coronavirus”, siger Steffen Leth, ph.d. og første reservelæge på Aarhus Universitetshospital.

Professor og læge Morten Sodemann vurderer, at indvandreres boligforhold kan have en negativ betydning for smittespredningen, og han peger på, at man i Sverige, Norge og i London i Storbritannien har set eksempler på, at smitten var særligt udbredt i netop sociale boligområder.

Desuden peger professoren på, at kulturelle forhold kan være en del af forklaringen på, at indvandrere er mere udsatte for smitte. ”Man rykker måske sammen, hvis man er udsat for en fare. Man spiser måske en bestemt slags mad, og når man ser politiet og Sundhedsministeriet stå sammen på et pressemøde, kan det opfattes som en trussel, fordi man får tanker om det, man er flygtet fra. Der kan generelt være en frygt for myndighederne”, siger Morten Sodemann.

Exit mobile version