Site icon 24NYT

Ingen strategi for Danmarks digitale fremtid

Regeringens imødesete digitaliseringsstrategi, som blev lanceret for nylig, sætter en ambitiøs retning for Danmarks digitalisering de kommende år, men den mangler konkrete løsninger, skriver Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør, DI Digital, Kaj Grønbæk, formand, ATV’s Digitale vismandsråd, og Laura Klitgaard, formand, IDA, i et indlæg i Børsen.

”Strategien er knivskarp i sin analyse af manglen på arbejdskraft. Men desværre kommer regeringen ikke med nogen initiativer til løsning af det helt fundamentale problem med den store mangel på it-kompetencer. Det grundlæggende spørgsmål om, hvem der skal udføre det krævende arbejde med at realisere strategiens digitale visioner forbliver derfor ubesvaret.

Strategien har et fint og vigtigt initiativ, der skal give et digitalt løft på de videregående uddannelser generelt. Det er også nødvendigt, men det kan ikke stå alene, da det ikke vil råde bod på manglen på it-specialister. Til trods for den akutte mangel på specialister bliver der det ene år efter det andet afvist hundredvis af kvalificerede ansøgere på grund af manglende kapacitet på it-uddannelserne”.

24NYT: Danmark er slet ikke den digitale frontløbernation, danskerne går og bilder sig selv ind. Selv om den digitale agenda fylder meget, kniber det for danske virksomheder at udnytte digitaliseringens muligheder, fordi der mangler viden, it-kompetencer, ledelsesfokus og evnen til at eksekvere. Læs mere her.

Exit mobile version